- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
581

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regenburg, Theodor August Jes, 1815-95, Departementschef, Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aaret efter traadte han ind i danske Kancelli som Volontær og
knyttedes nøje til Statsminister Stemann, hvis Personlighed og
Synsmaader i høj Grad paavirkede ham. I Kancelliet, hvor han 1848
blev Kancellist, afbrødes hans Bane 1849, i det Kammerherre F. F.
Tillisch ved sin Udnævnelse til Medlem af den slesvigske
Bestyrelseskommission bestemt forlangte at faa R. med til Flensborg
som sin Privatsekretær. Under de bevægede Forhold 1849-50 havde R.
rig Lejlighed til at sætte sig ind i sit Hjemlands Tilstande, og
1. Sept. 1850, kort efter Slaget ved Isted, stilledes han midlertidig
i Spidsen for Forvaltningen af Hertugdømmets Kirke- og Skolevæsen,
uagtet den offentlige Mening, særlig i Flensborg, var yderst virksom
for at sikre Professor C. Flor denne Stilling.

Under Tillisch’s Overledelse blev det saaledes den 35aarige R.s
Opgave at reorganisere Slesvigs Kirke og Skole, der ved Krigen
vare bragte i stærk Forvirring, og at gjennemføre den mellemslesvigske
Sprogordning. Næsten hele Gejstligheden var kompromitteret,
henimod 80 Præstekald stode ledige, og de lærde Skoler vare
lukkede; men ved sin store Arbejdsevne, avtoritære Myndighed og
vaagne Interesse for Personer lykkedes det ham hurtig at skabe
ordnede Tilstande og at knytte dygtige kongerigske Kræfter til de
slesvigske Menigheder og Skoler. Den mellemslesvigske
Sprogordning (Sprogreskripterne), for hvilken R. bærer Hovedansvaret,
var, ethnografisk set, mønstergyldig, i det ikke en eneste tysk
Folkedel, hverken Sachsere eller Frisere, underkastedes nogen som helst
Sprogtvang; derimod var den, rent sproglig set, mindre vellykket,
fordi den behandlede de brogede Forhold i Mellemslesvig med
snart udelukkende dansk, snart dansk og plattysk, snart overvejende
plattysk Folkemaal efter den samme ensformige Regel, og i politisk
Henseende var den skadelig, dels fordi den kølnede Ruslands og
Englands Interesse for os under de vanskelige Forhandlinger om
Hertugdømmets statsretlige Stilling, der førte til Kundgjøreisen af
28. Jan. 1852, dels fordi den i de følgende Aar nærede en fjendtlig
Agitation i Mellemslesvig, som særlig efter Kejser Nicolaus I’s Død
stærkt udnyttedes af Tyskland til at forberede Overfaldet 1864. –
Da Grev C. Moltke 1852 udnævntes til slesvigsk Minister, vandtes
han hurtig for R.s Synsmaader. Sprogreskripterne optoges i
Forfatningen, R. selv udnævntes til Departementschef og Etatsraad,
og under de hurtig skiftende Ministre forblev han lige op til
Krigen den ledende Kraft i Ministeriet, hvis Sekretariatsager som
oftest hvilede i hans Haand. Hans dygtige, ihærdige, retsindige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:10 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/13/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free