- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
589

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Reichau, Georg Ernst, 1658-1735, Stiftamtmand - v. Reichenbach, Christian Ernst Rigsfriherre, -1699, gottorpsk Gehejmeraad - Reichenbach, Friedrich Christian, 1740-86, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christian V, hos hvem han stod i høj Gunst, skjænket Gaarden
Binnitze, som han 1695 afstod til A. C. Knuth. R. skildres som en
from, godtroende og tillige sygelig Mand, der overlod sine Folk
for megen Myndighed. Han døde 21. April 1735. R. var gift
1. (6. Maj 1685) med Sophie Amalie Komtesse Holck (d. 22. Marts
1694), Datter af Christian Christopher Greve H. (VII, 542), 2. (1699)
med Sophie Eleonore v. Knuth (f. 1678 paa Leizen i Meklenborg,
d. 5. Dec. 1712), Datter af Joachim Friedrich v. K. til Leizen og
Christina v. Wancken.

Rhode, Laalands og Falsters Hist., ved Friis, I, 57. 567.
B. Smith, Leonora Christina p. Maribo Kloster S. 62.

Louis Bobé.

v. Reichenbach, Christian Ernst Rigsfriherre, —1699,
gottorpsk Gehejmeraad. R. var en Præstesøn fra Seebach ved
Weimar, afsluttede sine Studier med den juridiske Doktorgrad og traadte
derefter i Tjeneste hos Greven af Limburg og 1671 hos Kurfyrst
Carl Ludvig af Pfalz, der 1679 udnævnte ham til Vicekansler. 1682
blev han Assessor ved Rigsretten i Speier og udnævntes til dansk
Raad. 1685 blev han Rigshofraad og 1687 sammen med Broderen
brandenborgsk Gehejmeraad Georg Andreas R. ophøjet i
Rigsfriherrestanden. 1687 tog han Ophold i Wien og var 1689 Kejserens
Afsending paa Kongressen i Altona, hvor han med Iver og Held
virkede for Restitutionen af den hertugelige Del af Slesvig. Som
Følge heraf tog Hertugen af Gottorp ham endnu s. A. i sin
Tjeneste som Hofkansler og Gehejmeetats- og Kammerraad. 1692—93
var han Overstaller i Ejdersted. R. var gjentagne Gange paa
Hertugens Vegne i Kjøbenhavn, hvor han var alt andet end velset.
Da han 1691 opholdt sig her for at konferere med Kongens
Ministre, «flyede man ham som en spedalsk». Ved Christian Albrechts
Død forlod han Statstjenesten og trak sig tilbage til Hamborg.
Efter Hertug Julius Frands af Lauenborgs Død (1689) var han paa
Kejserens Vegne Sekvestrationskommissær i Landet Hadeln. Han
døde 23. Marts 1699. R. kjøbte flere Godser, i Slesvig Binebek
og i Holsten 1692 Bekdorf og Mehlbek. Han var gift med Ilsa
Sophia Conring, Datter af den bekjendte Polyhistor Professor
Hermann C. i Helmstedt og Enke efter Johan Conrad Schrødter,
Syndikus for den frankiske og schlesiske Adel.

Moller, Cimbria lit.

Louis Bobé.

Reichenbach, Friedrich Christian, 1740-86, Præst,
blev født 31. Maj 1740 i Risby i Svansen, hvor hans Fader, Johann

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free