Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reichwein, Georg, 1593-1667, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den viser, at han i al denne Tid har spillet en meget betydelig,
om end hidtil mindre kjendt, Rolle ved Organisationen af Norges
Forsvar, hvorved de forskjellige Statholdere stadig have søgt og
tillige fulgt hans Raad. I 1649 blev han benyttet til at undersøge
Grænseforholdene med Hensyn til Idre og Serna Sogne, hvis
Norskhed han stærkt hævder. 1651 maatte han, som Armeens øvrige
Officerer, afgive Svar paa en Del Spørgsmaal angaaende Hannibal
Sehesteds Forhold under hans Statholderskab-, R.s Erklæring, der
er afgjort gunstig for Statholderen, er et meget vigtigt krigshistorisk
Aktstykke til Belysning af Begivenhederne under den saakaldte
Hannibalsfejde.
Da Krigen med Sverige atter udbrød i 1657, var R. selvskreven
til at indtage en ledende Stilling; han fik Plads i Krigsraadet og
deltog i flere af Krigsbegivenhederne, der dog foreløbig standsede
ved Roskildefreden i Febr. 1658, ved hvilken Throndhjems Len
blev afstaaet til Sverige. Oprindelig var R. blandt dem, der skulde
fastsætte Grænserne for det afstaaede Len, men snart kom han ved
det nye Fredsbrud i Avg. nævnte Aar til at overtage Anførselen
over det søndenfjældske Korps, der afsendtes for at søge Throndhjem
tilbageerobret fra Svenskerne, hvilket ogsaa lykkedes, saa at
han 11. Dec. s. A. med den svenske Gouvernør Glas Stiernskøld
kunde undertegne Kapitulationsvilkaarene. Da Lenet nu paa ny
var kommet i Nordmændenes Hænder, drog han atter syd over
og indtraf ved Halden i Febr. 1659, hvorfra han fulgte
Generallieutenant Jørgen Bielke paa dennes Indfald i Baahus Len,
hvilket gjentoges om Efteraaret, efter at R. i Okt. var udnævnt til
Generalmajor. Han laa nu den gjenværende Del af 1659 og i
Begyndelsen af 1660 paa og ved den svenske Grænse, ofte samvirkende
med Jørgen Bielke; under Haldens lange Belejring i Jan. og Febr.
1660 stode de en Tid lang ved Borge Kirke, og her forefaldt
6. Febr. et større Sammenstød mellem norske og svenske Tropper,
hvilke sidste maatte trække sig tilbage.
Med Fredslutningen 1660 var G. R.s Krigerliv til Ende; som
Chef for oplandske Regiment beboede han nu i nogle Aar sin
Gaard Aker ved Mjøsen, men vedblev at anvendes i Kommissioner
angaaende Grænse- og Militærvæsen. 1666 blev han udnævnt til
Stiftsbefalingsmand i Bergen, men afgik her allerede 5. Maj 1667
ved Døden af Slag. – Hans mange og store Fortjenester vare
ikke blevne upaaskjønnede; 18. Okt. 1655 blev han optagen i
Adelstanden med særskilt Fremhævelse af hans militære Dygtighed, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
