Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reinboth, Johannes, 1609-73, Superintendent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog han Magistergraden. Siden drog han til Jena og Rostock og
der fra til Kjøbenhavn, hvor han i henved et Aar boede i Professor,
Dr. Jesper Brochmands Hus og ved sin Bortrejse fik et udmærket
Vidnesbyrd af denne lærde Mand, hvorpaa han begav sig til
Holland og England. Efter en Tids Forløb vendte han dog
tilbage til Kjøbenhavn og blev ikke længe derefter paa Kongens
Vink kaldet til Sognepræst ved St. Nicolai Kirke i Flensborg og
Provst i Flensborg-Bredsted Provsti. Det er næppe tvivlsomt, at
Brochmand har givet Anvisning paa R. Der er ogsaa den
Mærkelighed ved dennes Ansættelse i Flensborg, at Sjællands Biskop,
Dr. H. P. Resen, 18. Maj 1636 fik kongl. Befaling om «efter
Ordinansen at examinere og ordinere Mag. J. R., der er kaldet til vor
Kjøbstad Flensborg at være Sognepræst». Her var han dog ikke
længe, da han allerede 1639 maatte gaa som Slotspræst og Provst
til Haderslev – formodentlig for at gjøre Plads for Dr. Stephan
Klotz, der allerede var Generalsuperintendent og nu blev R.s
Efterfølger som Præst og Provst i Flensborg. 1643 var det paa Bane,
at R. skulde gaa som tysk Præst og theologisk Professor til Sorø.
Men han frabad sig denne Stilling med Henvisning til, at han i
Haderslev havde større Løn, end han vilde faa i Sorø. Derimod
modtog han 1645 den ham tilbudte Post som Hofpræst paa Gottorp
og Generalsuperintendent i de gottorpske Lande med
Provsteembedet i Gottorp og Husum Provstier, hvortil 1664 ogsaa lagdes
Nordstrand. Derved fritoges han for at staa under Klotz, hvis
Ligemand han endog blev, særlig da han (1645) Paa Hertugens
Forlangende havde erhvervet den theologiske Doktorgrad i Rostock.
Ved Promotionen forsvarede R. en Række Sætninger «de
catechesi veterum»; men havde han, som det synes, skrevet denne
Afhandling i en irenisk Hensigt for at vise, at der bag ved alle
Divergenspunkter, som hans stridssyge Samtid fremdrog, var noget,
hvorom alle Kristne maatte være enige, saa blev han meget skuffet,
da Skriftet gav Anledning til en langvarig Fejde, hvor man ikke
nøjedes med at kalde R. Synkretist, men endog skjældte ham for
en Socinianer, der banede Vej for Atheismen. Angriberne, blandt
hvilke Theologerne Andr. Kyhn og J. C. Danhauer især gjorde sig
bemærkede, fik imidlertid Svar paa Tiltale, i det R. med Styrke
søgte at hævde den apostoliske Trosbekjendelses Betydning fremfor
senere Partikularkonfessioner. At han imidlertid ikke undervurderede
den augsburgske Konfession, viste han klart nok, da nogle Jesuiter
senere søgte at trænge sig ind ved det gottorpske Hof, og da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
