- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
608

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reinhardt, Johannes Christopher Hagemann, 1776-1845, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stor Del af hans Arbejde i en Række af Aar, trods hans Flid og
Anstrængelse, maatte synes ham lidet tilfredsstillende. Alt som
Tiden gik, lykkedes det ham dog at opnaa gunstigere Forhold.
For det kongl. Musæums Vedkommende udvirkede han, at Staten
lejede og senere kjøbte Lerches Palais i Stormgade, hvorhen
Samlingerne flyttedes 1821, og hvor R. selv tillige fik Bolig, Her
udfoldede han en rastløs Virksomhed for Indsamling af Materiale ved
Indkjøb af Privatsamlinger og Anskaffelser fra vore Kolonier,
fremfor alt fra Grønland; og det var efter hans Forslag, at Musæets
Organisation og Ordning fastsattes 1829. For Universitetets
zoologiske Samlinger opnaaede R. først 1838 at faa et nogenlunde
brugeligt Lokale i en Del af Kommunitetsbygningen, hvis Indretning
dog først blev færdig kort før hans Død. Sin Musæumsvirksomhed
omfattede han med den varmeste Interesse; han var fuld af Ideer
og Planer og besjælet af Iver for at føre dem ud i Virkeligheden;
at dette kun delvis lykkedes ham, laa væsentlig i, at han var saa
godt som ene om et Arbejde, der nødvendig maatte overstige
Enkeltmands Kræfter.

R.s videnskabelige Studier beskæftigede sig i de første Aar
efter hans Ansættelse for en Del med Insekterne, og 1808 udgav
han som Indbydelsesskrift til zoologiske Forelæsninger en
Afhandling «Om Respiration og Respirationsorganer hos Insekterne».
Senere blev det udelukkende de højere Dyr, særlig Fuglene og
Fiskene, som han ofrede sine Kræfter og sin Interesse, og navnlig
beskæftigede han sig med særlig Forkjærlighed med Grønlands og
Islands Ornithologi og Ichthyologi. Det var hans levende Ønske
at faa udført en tidssvarende Bearbejdelse af Grønlands Favna,
men hans mange Embedsforretninger hindrede ham i at fuldende
sine Planer, og det blev kun Brudstykker, som han naaede at faa
offentliggjort, mest i Videnskabernes Selskabs Skrifter og Oversigter
samt i «Tidsskrift for Naturvidenskaberne», som han udgav 1822-28
sammen med H. C. Ørsted og J. W. Hornemann (det vigtigste Bidrag
i Vidskb. Selsk. Skr. 1838). For øvrigt bevarede han fra sine
Studieaar i Udlandet og vel især fra sit Ophold i Paris en Tilbøjelighed
for den sammenlignende Anatomi, som undertiden ogsaa kom til
Orde i hans favnistiske Arbejder. For Danmarks forhistoriske
Dyreverden nærede han stor Interesse, og han havde tidlig sin
Opmærksomhed henvendt paa vore Tørvemosers og yngste geologiske
Aflejringers Indhold af nu forsvundne Pattedyr. Men det blev saare
lidet, hvad han derom fik offentliggjort, som overhovedet hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free