- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
611

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reinhardt, Johannes Theodor, 1816-82, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slangers Skæl (1860). Ogsaa til Fiskenes Naturhistorie har han
givet flere Bidrag af Betydning, saaledes Artiklerne om Gymnotinernes
Svømmeblære (1852) og om den mærkelige Stegophilus
(1858), en lille brasiliansk Mallefisk, der træffes i Gjællehulen af en
anden Fisk, et Forhold, der er ret enestaaende mellem Fiskene.
Af hans Arbejder om hvirvelløse Dyr skulle her kun nævnes
Afhandlingen fra 1846 om Cirroteuthis (sammen med Prosch) samt
en kjøn lille Artikel om Krebsdyret Lithotrya, der borer sig ind i
Koralblokke (1850). – Af interessantere Fund, som knytte sig til
R.s Navn, kan endnu fremhæves, at det var ham, der opdagede,
at Grønlandshvalen besidder et Laarben og Skinneben (skjult i
Bløddelene); og det var R., der først erkjendte, at den mærkelige
uddøde Dronte er en Due. Det er ogsaa R., hvem Opdagelsen af
de vidunderlige «Termitofiler» skyldes, som Schiødte senere beskrev
under Navnene Corotoca og Spirachtha. – Til Zoologiens Historie
har R. givet et Bidrag med sin udførlige Nekrolog over P. W.
Lund (1880), et dygtigt og interessant Arbejde, som det er højst
glædeligt at R. udførte, thi ingen var som han kompetent til at
skrive om denne mærkelige Mands Livsførelse.

R. var et klart, skarpt og livligt Hoved, hvad der traadte
stærkt frem i Underholdning og Samtale. Som Videnskabsmand
var han – hvad han med sit «gode Hoved» selv var fuldkommen
klar over – ikke af dem, der træde frem i første Række; men
han var en lærd og omhyggelig Beskriver, en paalidelig Arbejder
af den ældre Skole, et Standpunkt, som han efter Sagens Natur
indtog til det sidste; skjønt han – i Modsætning til Flertallet af
vore ældre Zoologer – gjennem mange Aar var en decideret
Tilhænger af Nedstamningstheorien, mærkes der dog ikke nogen
Paavirkning fra denne Side i hans Arbejder. Hans Virksomhed som
Universitetslærer var præget af det samme Stempel som hans zoologiske
Forfattervirksomhed: hans Forelæsninger vare altid meget omhyggelig
forberedte, helt nedskrevne forinden, og bleve meget soigneret holdte
for den lille Kreds af zoologiske studerende, som indfandt sig ved
dem; men det kan ikke nægtes, at de i høj Grad holdt sig til
det blot faktiske og i Almindelighed beskæftigede sig med lovlig
specielle Æmner, og R.s Virksomhed som Lærer har ikke sat sig
dybe Spor. Som Musæumsmand var R. efter den Tids Krav en
fortrinlig Kraft, der med Iver og Held søgte at forøge Afdelingens
Indhold og forstod at holde den i udmærket Orden.

Erslew, Forf. Lex.

J. E. V. Boas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free