Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reisz, Carl Marinus, f. 1829, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorefter han 1855–57 var Kandidat, 1858-60 Reservemedikus ved
Frederiks Hospital. 1858 erhvervede han sig Doktorgraden ved en
dygtig Afhandling «Om Bronkotomiens Indikationer», der dannede
hans Udgangspunkt for et Specialstudium af Strubens Sygdomme
og gjorde ham til den tidligste Specialist her til Lands paa dette
Omraade. 1860-61 var han Medredaktør af «Hospitalstidende»,
samtidig Prosector chirurgiæ ved Universitetet. Som en af Fengers
udvalgte Disciple higede han efter videre videnskabelig Uddannelse,
særlig i Lærerens oprindelige Specialfag, den pathologiske Anatomi,
hvis nye Æra under Virchows Ægide netop da var kommen i Flor,
og 1861 foretog han en længere Studierejse med Hovedophold i
Berlin. Efter at have konkurreret til Lektoratet i medicinsk Klinik
1862 blev han i 1863 under Sommers tiltagende Sygdom konstitueret
som Docent i pathologisk Anatomi og almindelig Pathologi samtidig
med at overtage Prosektorposten paa det nye Kommunehospital,
1865 blev han udnævnt til Lektor, 1868 til Professor ordinarius.
I denne Virksomhed satte han sig dybe Spor og vakte ved
sit overordentlige Lærertalent, sin Iver og Begejstring for sit
betydningsfulde Lærefag hos sine Disciple en videnskabelig Sans og
Interesse, der ikke alene kom selve Faget, men hele Studiet i høj
Grad til gode, i det den pathologiske Anatomi med dertil knyttet
almindelig Pathologi udgjorde det nye stringente Hovedgrundlag
for hele den medicinske Opfattelse. Men netop derfor vare de
fleste af Virchows talentfulde Disciple – ligesom ogsaa selve R.s
kjøbenhavnske Lærer Fenger – tillige Klinikere, og om R. gjælder
det i særlig Grad, at hans Evner og Anlæg ikke mindre end hans
hele Uddannelse maatte føre ham i den Retning, til Anvendelsen
af hans omfattende pathologiske Indsigter paa Sygesengen. Dette
skete i 1873, da han ved O. L. Bangs Afgang overtog Professoratet
i Medicina interna og Therapi og samtidig efter Dahlerup blev
Overmedikus paa Frederiks Hospital.
I denne nye Stilling udfoldede han ligeledes en meget
paaskjønnet Lærervirksomhed; hans Undervisning bevarede gjennem
Aarene fuldt sit ejendommelig livlige og friske Præg. Ikke mindre
skattet blev han som Læge for et stort Klientel og som den, hvis
kyndige Bistand søgtes fra nær og fjærn, særlig for Brystsygdommes
Vedkommende, hvilke han i naturlig Tilslutning til sit oprindelige
Studium af Strubens Sygdomme gjorde til Gjenstand for vedholdende
Særstudier, der ogsaa satte værdifuld Frugt i Litteraturen-, den
overvejende Del af hans Publikationer i Tidsskrifter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
