- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
617

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reisz, Carl Marinus, f. 1829, Læge - Reitzel, Carl Andreas, 1789-1853, Boghandler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Universitetsprogrammer bevæger sig paa Brystsygdommenes og ganske særlig
paa den theoretisk og praktisk lige vigtige Tuberkuloses Omraade.
1892 traadte han igjen tilbage fra det anstrængende Overmedikat.

Efter i 1881 at være indvalgt i Konsistorium valgtes han til
Rektor for Universitetsaaret 1883-84, og ved den i 1884 afholdte
internationale Lægekongres i Kjøbenhavn fungerede han som Præsident
for den pathologisk-anatomiske Sektion. Til Rektor valgtes
han paa ny 1893-94 og 3. Gang 1898-99. 1890 blev han
Kommandør af Danebrog. Ved hans 25 Aars Jubilæum som Universitetslærer
i 1890 lode taknemmelige Elever og Venner hans Billede male.

Ogsaa uden for hans omfattende Læge- og Lærervirksomhed
er der blevet lagt Beslag paa hans Arbejdskraft og Indsigter.
1885-90 var han Medlem af Sundhedskollegiet. Medredaktør af
«Nordisk medicinsk Arkiv» har han været lige fra Tidsskriftets Stiftelse
1869. Af Forening for Ligbrænding var han en af Stifterne, i nogle
Aar tillige Medlem af dens Bestyrelse. Med Udgangen af
indeværende Aar (1899) tager han Afsked fra den Universitetsstilling,
i hvilken han utrættelig har virket i mere end en Menneskealder. –
1875 ægtede han Corinna Løwenfeldt, Datter af Kammerherre, Major
Christian Frederik L., og døde 18. Juli 1902.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.
Illustr. Tid. XXXI, Nr. 29.

Jul. Petersen.


Reitzel, Carl Andreas, 1789-1853, Boghandler,
er født 4. Okt. 1789 i Kjøbenhavn, hvor hans i Tyskland fødte Fader,
Benjamin R., var Handskemager; Moderen var Dorothea f. Weiss.
1803 kom han i Lære hos Boghandler G. Bonnier, Faderen til de
senere saa bekjendte svenske Boghandlere af dette Navn, og hos
ham blev han, til han 1819 etablerede sig. Dette skete i smaa
Forhold, men lidt efter gjorde hans store Dygtighed, at den
Reitzelske Boghandel blev en Faktor i den danske Litteratur. Han
blev Tidens største Forlægger her i Landet. Han begyndte med
smaa praktiske Sager, men efterhaanden blev det den varmblodige
Mands Ærgjerrighed at samle alle betydende danske Forfattere paa
sit Forlag, og den Katalog, hans Sønner Hundredaarsdagen efter
hans Fødsel udsendte over det Reitzelske Forlag, viser, at det
lykkedes ham. Han blev Forlægger for Heiberg, Fru Gyllembourg,
Hertz og Hauch, for Ingemann, Blicher, H. C. Andersen, H. P.
Holst, Aarestrup, Chr. Winther og Fr. Paludan-Müller, for Chr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free