- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIII. Bind. Pelli - Reravius /
624

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rennord, Jens, 1702-70, Præst - Repholtz, Mathias Georg Peter, f. 1825, Højesteretsassessor - Repp, Thorleifur Guðmundsson, 1794-1857, Litterat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da Bevægelsen var paa sit højeste, og dette maa vistnok for en
stor Del regnes den lige saa milde og sagtmodige som nidkjære
R. til Fortjeneste. Man maa forundres over, at denne Mand, hvis
Ydmyghed var hævet over al Tvivl, endelig vilde være Stiftsprovst,
hvortil han var aldeles uduelig, som hans Embedsbøger vise. Gift
15. Febr. 1734 med Anne Christine Piper (f. 1708 d. 3. Sept. 1797),
Datter af Glarmester i Christiania Anders Johnsen P. og Margrethe
Marie f. Broust.

Nicolaysen, Norske Mag. III, 298 ff.
Kirkehist. Saml. 3. R. I, 370; 4. R. H, 765 ff.

D. Thrap.


Repholtz, Mathias Georg Peter, f. 1825, Højesteretsassessor,
er en Søn af Sognepræst Math. Georg Peter R. (f. 22. Juli 1791
d. 16. Maj 1825) og Christiane Marie f. Christensen (f. 29. Sept.
1800 d. 22. Dec. 1853). Han fødtes i Saxkjøbing 22. Febr. 1825,
blev 1842 Student fra Metropolitanskolen og 1847 juridisk Kandidat.
1850 blev han Assistent i Indenrigsministeriet, 1852 Kancellist i
dettes Kontor for Kommune- og Næringssager, 1854 Fuldmægtig
sammesteds, fra Begyndelsen af 1858 Sekretær hos Indenrigsministeren,
konstitueredes 1860 som Assessor i Landsover- samt
Hof- og Stadsretten, fik senere s. A. kongl. Udnævnelse som saadan,
blev 1878 beskikket til Assessor i Højesteret og virkede nu i denne
Stilling, indtil han 1894 paa Grund af nedbrudt Helbred fik sin
Afsked. 1866 blev han desuden Medlem af den da nedsatte
Kommission til at ordne Forholdene vedrørende den Landsognene paa
Bornholm tillagte Andel i Udmarksjorderne. 1892 blev han
Kommandør af 2. Grad af Danebrogsordenen, 1894 af 1. Grad. –
Udgivelsen af Realregistre til Domssamlinger i civile Sager for
Aarene 1848-71 skyldes ham. – 19. Juni 1858 blev han gift med
Sophie Lucie Ramlau (f. i Kjøbenhavn 17. Avg. 1835), en Datter
af Oberst Frederik Ferdinand R. og Lucie Elisabeth f. Heide.

G. Kringelbach.


Repp, Thorleifur Guðmundsson, 1794-1857, Litterat, Søn
af Præsten GuBmundur Bodvarsson og Rósa Egilsdatter, fødtes paa
Præstegaarden Reykjadalur i Árness Syssel i det sydlige Island
6. Juli 1794. Han dimitteredes fra Bessastad Skole og kom 1814
til Kjøbenhavns Universitet, hvor han studerede navnlig nyere Sprog
og vandt Universitetets Prismedailler for de i Aarene 1819 og 1823
udsatte Opgaver, henholdsvis i Filosofi og Æsthetik. R. var en
vel begavet Mand med mangesidige Kundskaber, men ufordragelig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/13/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free