Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resen, Hans Poulsen, 1561-1638, Theolog og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad denne tog ham meget ilde op, og nu benyttede R. sig af
den Omstændighed, at Stub, der var Professor i det filosofiske
Fakultet, ikke havde ladet sin Afhandling gjennemgaa de
theologiske Professorers Censur, til at rejse en Sag imod ham med det
Udfald, at Stub blev afsat (1609), særlig fordi det under Sagen, ved
hans egen Tilstaaelse, blev godtgjort, at han nærede stærke
kalvinske Sympathier.
Ved Stubs Afsættelse var det blevet aabenbart for alle
Kryptokalvinismens Tilhængere, at de i R. havde en mægtig og uforsonlig
Modstander, der, naar Lejlighed gaves, vilde søge at fortrænge
dem fra alle Pladser, hvor de kunde øve en betydeligere Indflydelse
paa den opvoxende Slægt. Intet Under derfor, at de ogsaa fra
deres Side med Mistænksomhed vogtede paa hans Ytringer og
Foretagender. Og nu traf det sig, at R. ved samme Tid i en
Række akademiske Theses («De Deo triuno», 1609; «De uno
mediatore» I-III, 1611-13) ligesom i Forelæsninger udtalte sig paa
en Maade, der let kunde vække Anstød. For at uddybe Troslivets
Inderlighed og for at imødegaa rationaliserende Retninger, der vare
oppe i Tiden, særlig inden for den reformerte Kirke, gik R.
nemlig – under stærk Fremhævelse af Skriftordet Hebr. 13, 8: Jesus
Christus er i Gaar og i Dag den samme, ja til evig Tid – saa
vidt i sin Fastholden af Foreningen af Christi guddommelige og
menneskelige Natur, at den sidste for ham næsten kun blev et
Skin, og at han kom meget nær til den fra den gamle Kirkes
Historie bekjendte monofysitiske eller eutychianske Ensidighed. I
det hele var han kommen ind paa en spekulativ Opfattelse af
Treenighedsdogmet, der paa en Tid, da man med Mistanke betragtede
alt, hvad der kunde kaldes ny og uvant Lære, maatte vække
Misbilligelse eller dog Ængstelse selv hos saadanne, der ellers stode R.
nær i Anskuelser, som Tilfældet f. Ex. var med den lærde Holger
Rosenkrantz, der ikke var mindre ivrig end R. selv i Kampen
mod Kalvinismen. R.s Lære om Christi Natur var særlig
frastødende for Tilhængere af den Philippistiske eller kryptokalvinistiske
Retning, der ved deres stærke Sondring mellem Frelserens
guddommelige og menneskelige Natur nærmede sig den modsatte
Yderlighed og derfor af R. betegnedes som Nestorianere.
Modsigelsen mod R. traadte aabenlyst frem, da Præsten ved
Nicolai Kirke Oluf Kock (IX, 327) i sine Prædikener begyndte at
ivre mod den formentlig nye og kjætterske Lære, og det i saa
heftige og haanlige Udtryk og med saa bestemt en Adresse, at R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
