- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
9

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resen, Hans Poulsen, 1561-1638, Theolog og Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vidnesbyrd om den nu raadende Strænghed var givet, som da Biskoppen
i Odense M. Hans Knudsen Veile 1616 blev afsat. I Sagen mod
ham ser man vel ikke R, aabenbart fremtræde; men der var sikkert
flere end R.s bitre Fjende Dr. Christoffer Dybvad, der gave ham
Skylden for, at en Mand blev fjærnet fra Bispestolen, der, fraregnet
hans unægtelige Forkjærlighed for Calvin og enkelte ubesindige
Ytringer, ellers gjorde god Fyldest i sit Embede. Man har da
ogsaa ment, at R. har støbt de Kugler, som den beskikkede Aktor,
Christen Thomesen Sehested, udskød mod den anklagede Biskop;
men nogen Vished derom have vi dog ikke.

Det var maaske et Forsøg paa at berolige Stemningen, naar
R., efter at være bleven Biskop, men i sin Egenskab som theologisk
Professor, 1615-20 udgav den Række Disputatser, der bærer Titelen:
«Pro D. Nic. Hemmingio, de gratia universali seu salutari omnibus
hominibus, contra Joh. Piscatorem» I-V. Thi den Omstændighed,
at R. her tog Niels Hemmingsens Lære om «Guds almindelige
Naade» i Forsvar mod en berømt reformert Professors Angreb,
maatte virke forsonende over for de mange, for hvem Hemmingsens
Navn var dyrebart. Da Hundredaarsdagen for den lutherske
Reformation oprandt 31. Okt. 1617, stod R. ubestridt som den
tonegivende i den dansk-norske Kirke. Han var da for 3. Gang
Universitetets Rektor, og ved sine Festskrifter: «Jubilæus Christianus»
og «Lutherus triumphans» gav han Mindedagen forøget Glans.

Det Løfte, R. ved Forhandlingerne 1614 havde givet, synes
han fuldt ud at have holdt sig efterrettelig. Fra dybsindige
Spekulationer over det for Mennesker uudgrundelige gik han over til en
historisk og bibelsk Theologi med den kristelige Børnelærdom som
Midtpunkt. I sin Virksomhed som Biskop lagde han især Vægten
paa det opvækkende og opbyggelige, hvilket fremtræder i den
Række Ligprædikener og i de talrige Anvisninger til Behandling
af Bods- og Bededagstexter («Conciones litaneuticæ»), der haves
fra hans Haand (s. Kalkar, Theol. Tidsskrift 1874, S. 81 ff.). Blandt
hans Ligprædikener turde den betydeligste være den, han 1612
holdt over Dronning Anna Cathrine. Den Gang var han endnu
kun Professor; naar han alligevel fik det Hverv at tale over
Dronningen, var det vistnok ikke alene paa Grund af den store
Anseelse, han nød, men vel ogsaa af Hensyn til, at Biskop Vinstrup
allerede den Gang var svagelig.

I sit Bispeembede var R. nidkjær og aarvaagen, hvad de
mange Synodalpaamindelser fra hans Tid bære Vidnesbyrd om.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free