Print (PDF) - On this page / på denna sida - Resewitz, Friedrich Gabriel, 1729-1806, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aandsretning karakteriseres derved tilstrækkelig. Da B. Münter (XII, 22) rykkede op i Sognekaldet ved St. Petri Kirke i Kjøbenhavn, indkaldtes R. 1766 til Danmark for at overtage M.s tidligere Embede som Andenpræst ved nævnte Kirke. Her slog han strax godt an og kom i fortrolig Omgang med den tyske Koloni i Hovedstaden: Cramer, J. H. Schlegel og G. B. Funk nævnes som hans nære Venner. Sammen med Münter arbejdede han paa en ny Ordning af Fattigforsørgelsen i Menigheden. Han udgav 1769 «Die Versorgung der Armen», et Skrift, som fandt meget Bifald og medvirkede til, at han under Struensees Regimente og efter Lægen C. J. Bergers Anbefaling fik Sæde i Kommissionen til at overveje en Reorganisation af Kjøbenhavns Fattigvæsen. Efter en af R. udarbejdet Plan indgav Kommissionen Forslag til Waisenhusets Omdannelse til en Realskole, hvilken Plan dog stødte paa heftig Modstand. R. skrev da «Nachricht an das Publikum» (1771) og opnaaede Udstedelsen 16. Okt. 1771 af en Kabinetsordre, hvorved Waisenhuset ophævedes og lagdes ind under en almindelig Plejeanstalt. Da Struensee var styrtet, gjenoprettedes dog Waisenhuset under dets gamle Form. I Philopatreiasfejden (II, 186) skrev ogsaa R. en Piece, under det betegnende Psevdonym «Misokakias». 1773 udgav han til Oplysningens Fremme et pædagogisk Skrift, «Die Erziehung des Bürgers», som modtoges med stor Begejstring. Etatsraad Ryberg lod af patriotisk Iver Skriftet oversætte paa Dansk. Ogsaa i Tyskland vakte det stor Opmærksomhed og blev af afgjørende Betydning for hans Fremtid. Hans ovennævnte Ven Nicolai i Berlin, til hvem han havde skrevet, at han befandt sig mindre hyggelig i Kjøbenhavn efter Struensees Fald, viste Skriftet til Minister v. Zedlitz, der derefter opfordrede R. til at søge Embedet som Forstander («Abt») ved den store, berømte Undervisningsanstalt Kloster-Berge ved Magdeburg, hvormed var forbundet Stillingen som Generalsuperintendent i Hertugdømmet Magdeburg. R. greb med Glæde denne Lejlighed til at komme bort fra Danmark og overtog 1775 sin nye Værdighed. Han var Fyr og Flamme for at indføre nye Ordninger, -- men alt mislykkedes og blev til den sørgeligste Fiasko. R. selv blev et helt andet Menneske: han blev herskesyg og umedgjørlig og skabte sig Fjender i Hobetal. Disses Beskyldninger førte til en Kommissions Nedsættelse for nærmere at undersøge hans Embedsførelse. Først suspenderedes han, og Suspensionen endte 1796 med hans Afskedigelse. I sørgelig Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>