Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reuss, Jeremias Friedrich, 1700-77, Professor, Generalsuperintendent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Filosofi ved Universitetet. Senere, da han tog Afstand fra de
egentlige Pietister og sluttede sig til den herrnhutiske Retning, der
fremkaldte stærke separatistiske Bevægelser, blev han atter Gjen-
stand for nærgaaende Angreb. Man beskyldte ham endog for at
føre falsk Lære i sociniansk Retning. Efter at han 1735 havde
faaet Christian VI’s Tilladelse til at gjendrive denne Anklage
igjennem et særligt Forsvarsskrift, synes han ikke at have været
udsat for yderligere Angreb. Men han havde allerede den Gang
begyndt at tabe sin Indflydelse ved Hove, hvor Bluhme (II, 440)
nu fik Overtaget. Tidligere havde Kongen afæsket R. Betænkninger
om forskjellige kirkelige Spørgsmaal. 1733 maatte han erklære sig
om, hvorvidt man burde fritage Præsterne for at tage Folk til
Skrifte, og han havde bestemt udtalt sig for denne Indrømmelse,
ligesom han ogsaa tilraadede Brugen af en betinget Absolution.
Kongen havde fulgt Indstillingen, og flere Præster, deriblandt R.
selv, opnaaede disse Indrømmelser. Men da han 1734 fik Befaling
til at erklære sig om, hvorledes man skulde stille sig over for den
tiltagende Separatisme, vare hans Forslag saa frisindede – han
anbefalede endog en Slags Sognebaandsløsning –, at Kongen i
den Anledning skrev til Grev Stolberg: «Jeg vilde ønske, at jeg
med Ære kunde blive af med den gode Mand.» Men R. beholdt
sin Stilling. Han vandt, støttet af Mænd, som stode Hoffet nær,
atter Kongens Yndest, og Christian VI satte høj Pris paa hans
frimodige Prædikener. 1742 blev han Dr. theol.
R. var Professor theologiæ og Hofprædikant indtil 1749, da
han udnævntes til Overkonsistorialraad og Generalsuperintendent i
Slesvig og Holsten. R. var en flittig Visitator og dygtig Kateket
og synes ogsaa, maaske under Paavirkning af Pontoppidan (XIII,
210), at have haft Øje for de danske Menigheders uheldige Vilkaar
i Slesvig. 1757 blev han Professor theologiæ og Kansler ved
Universitetet i Tübingen. Men det bør fremhæves, at han ved sin
Afgang fra Hertugdømmerne indsendte en Indstilling om, at der af
Hensyn til de danske Menigheder burde vælges en særlig Superintendent
for Slesvig, og dertil anbefalede H. A. Brorson (III, 126).
R. døde 6. Marts 1777. Han var gift med Clara Catharine f.
Kreutz, en Boghandlerdatter fra Nürnberg. - R. var en flittig
Universitetslærer. Han udgav 16 Disputatser, hvoraf flere optryktes
paa ny, og desuden en Række Prædikener, alle paa Tysk.
Zwergius, Siellandske Clerisie S. 815 ff.
Nyt theol. Bibl. XVII, 84 ff.
Møller, Christian VI og Grev Stolberg S. 76 ff.
Allg. Deutsche Biographie XVIII.
S. M. Gjellerup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
