Print (PDF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Cai Friedrich Greve, 1753-1834, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gustav III's Mord 1792 ere prægede af en mild, forsonende Opfattelse af den ulykkelige, i Danmark ellers saa forhadte Konge. Efter Bernstorffs Død udnævntes R., der 1782 var bleven hvid Ridder og 1790 Gehejmeraad, 5. Juli 1797 til Statsminister og Chef for tyske Kancelli. Kun faa Aar beklædte han disse Stillinger. I Aaret 1802 saa Regeringen sig foranlediget til at udskrive nye Skatter i begge Kongeriger og Hertugdømmerne. Ved denne Lejlighed hævdede Ridderskabet i Slesvig og Holsten sin Skattebevillingsret og indkom med Klage til Kongen over Indgreb i dets Rettigheder. Medens C. D. F. Reventlow og Schimmelmann, selv store Jordegodsejere og knyttede til den slesvig-holstenske Adel ved mange Baand, paastode Kongens Ret til at udskrive denne Skat i alle Landsdele og af alle Undersaatter, fandt Ridderskabets Protest Støtte hos Cai R. Da hans Forestillinger ikke toges til Følge, indgav han umiddelbart efter, at Skatteforordningen var bleven vedtaget i Statsraadet, sin Afskedsbegjæring og blev 12. Dec. «paa Ansøgning allernaadigst», ikke i Naade, entlediget. Kronprinsen glemte dog senere den Uvilje, han havde fattet mod R. 1808 udnævntes denne til Gehejmekonferensraad, og 1816 blev han beskikket til Gouvernør og Landdrost i Lauenborg, fik Ordre til i Avg. s. A. at tage mod Undersaatternes Hylding og blev dekoreret med Elefantordenen. Resten af sit Liv tilbragte R. for det meste paa sit Gods Altenhof, som han i enhver Henseende forbedrede. Her døde han 6. Avg. 1834. Perthes betegner ham som «den sidste af den svundne Tids store Adelsmænd, den ædleste, Fædrelandet har ejet». Niebuhr fremhæver det stille, huslige Liv, han selv som Statsminister vedblev at føre. «I hans Hjem, hvor hverken frivole Ting eller ligegyldige Mennesker vare Taleæmner, kunde man bedre end noget andet Sted udhvile sig i en ren og naturlig Samtale.» Ogsaa Rist roser hans store menneskelige Egenskaber, hans Retsind, Velvilje og Religiøsitet. Charlotte Schimmelmann omtaler dog en hos ham fremtrædende tvivlraadig Holdning og Mangel paa Evne til at handle i stort og smaat. Han viste sig som Tilhænger af Lavaters mystisk-religiøse Retning og var et af de ivrigste Medlemmer i den af hans intimeste Ven Landgrev Carl af Hessen, Kronprinsen og Bernstorff dannede Aandeseerklub, der 1793 indkaldte Lavater, som ogsaa har tilegnet R. sine «Briefe üb. die Schriftlehre». - R. var gift 2 Gange: 1. (6. Nov. 1785) med Wilhelmine Magdalene Ulrikke f. Komtesse Bernstorff (f. 1766, d. 10. Maj 1787 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
