- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
30

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Greve, 1671-1738, Officer, Overpræsident i Altona

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kammerherrenøglen og det hvide Baand. Til Frederik IV, der 1707 gjorde
ham til Gehejmeraad og Elefantridder, stod han som jævnaldrende
i endnu nærmere Forhold; men da Kongen 1712 lod sig vie til
venstre Haand til hans Søster Anna Sophie, gav R., i Modsætning
til den ældre Søster og hendes Mand U. A. Holstein, ret
uforbeholdent sin Misstemning til Kjende over dette tvetydige Forhold.
Han sluttede sig nøje til Kongens Søskende, der dannede en Slags
Opposition, og baade han og hans Hustru modtoge fra Dronning
Louise Beviser paa hendes Paaskjønnelse af deres Holdning i denne
Sag. 1719 tog R. dog imod Udnævnelse til Overkammerherre, og
da Anna Sophie 1721 blev Kongens retmæssige Gemalinde og
Landets Dronning, synes Broderen, der i 9 Aar ikke havde villet
se hende, at have ladet sine Skrupler falde. Han skal den Gang
have haabet paa at blive Medlem af Konseillet og Storkansler, men
Holstein, hvem han hadede «souverainement», blev ham foretrukken.

Ved Tronskiftet 1730 hørte R. derfor paa ingen Maade til
dem, der stode Enkedronningen nærmest, men Christian VI nærede
dog Uvilje mod ham og fratog ham det indbringende Overjægermesterembede.
1732 gik han ogsaa af fra Posten som Overpræsident,
den han imidlertid stadig havde varetaget uden Løn.
Anledningen var nærmest Fattigstiftelsen, hvis Fundats det nu efter
en langvarig Proces lykkedes Altonaerne at faa ændret.

R. var vel for sin Tid Landets største Godsejer. Efter sin
Fader arvede han bl. a. Grevskabet Reventlow (Sandbjærg) i Sundeved.
Selv erigerede han Grevskabet Christiansborg (nu Christianssæde)
paa Laaland og Stamhusene Frisenvold og Krænkerup, der
nu (det førstnævnte substitueret med Gods paa Laaland) tilsammen
danne Grevskabet Hardenberg. Baroniet Brahetrolleborg, der var
hjemfaldet til Kronen, gav Kongen ham som Len 1722. Af ikke
baandlagte Godser ejede han Tølløse paa Sjælland, Sehested i
Slesvig og Bothkamp i Holsten; om det sidste Gods førte han og
hans Hustru en bitter Strid med hendes Broder Grev Cai Lorents
Brockdorff (jvfr. III, 98); det blev senere solgt. Ogsaa andre af
Godserne havde han faaet ved sit Giftermaal (i Sommeren 1700)
med Benedicte Margrethe f. Brockdorff, f. 1678, d. 7. Juni 1739 paa
Tølløse, hvor ogsaa R. selv var død 1. Okt. 1738. Hun var Enke
efter den rige Kammerjunker Jørgen Skeel til Gammel Estrup,
Krænkerup m. m. og Datter af Oberst Cai B. til Bothkamp. I
Modsætning til R., der skildres som en kjærlig og omhyggelig
Fader, har hun ikke efterladt sig noget godt Navn hos sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:11 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free