- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
34

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Frederik Greve, 1748-1827, Statsmand, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde med sig som et Slags Hovmester en fortræffelig og kundskabsrig
Mand, Sachseren Wendt, der siden hele Livet igjennem
var nøje knyttet til R. og steg til høje Embedsstillinger her hjemme.
Efter at Brødrene i Efteraaret 1770 vare komne tilbage til Danmark,
rejste de næste Aar til Sverige og Norge, især for at studere
Bjærgværksdriften.

Sjælden har vel en ung Adelsmand været bedre udrustet med
Fordannelse paa vigtige Omraader, end R. var det, da han snart
efter, at Rejserne vare endte, kom ind paa Embedsbanen; og
naturligvis avancerede han med sin fornemme Byrd og sine
Forbindelser meget hurtig. I Aaret 1774 blev han Deputeret i
Kommercekollegiet, 2 Aar derefter blev han tillige Deputeret i
Bjærgværkskollegiet, og dermed forbandt han i Aaret 1781 at blive
Deputeret i Søkommissariatet og Medlem af Overskattedirektionen.
Det følgende Aar føjede han endnu dertil at blive 1. Deputeret i
General-Toldkammeret og Medlem af Overbankdirektionen.

Imidlertid var han 1774 bleven gift med Frederikke Charlotte
v. Beulwitz, en Datter af Gehejmeraad C. E. v. B. (II, 181), og ved
Faderens Død 1775 arvede han Grevskabet Christianssæde paa Laaland.
Opfyldt af de Fremskridtstanker paa Landbovæsenets Omraade, der
den Gang fandt saa levende Tilslutning hos mange opvakte og
frisindede Mænd, gav han sig strax som Godsejer i Færd med
Reformer paa sine store Landejendomme med Forbedring af
gerbrugsredskaber, Indførelse af en ny og bedre Drift, Udskiftning og
Udflytning af Bøndergaarde, Afløsning af Hoveri osv. Godsejervirksomheden
fængslede ham endog i den Grad, at han følte sig
stærkt fristet til at opgive Embedsgjerningen, trække sig tilbage
til sit Grevskab og alene leve for at bringe det i en blomstrende
Tilstand og særlig for at forbedre sine Bønders Kaar. Men lykkeligvis
sejrede Trangen hos ham til at gjøre Gavn paa en større
Virkeplads, og han vedblev at arbejde i Statstjenesten, samtidig
med at han dog tillige søgte at gjøre for sit Gods og sine Bønder,
hvad han kunde.

Man kunde tro, at den rige Virksomhed, han havde Lejlighed
til at udfolde i sine betydelige Embeder, maatte tilfredsstille ham;
men han følte sig efterhaanden mere og mere utilfreds med de
Grundsætninger, hvorefter Styrelsen lededes paa Statens øverste
Trin i denne den saakaldte Guldbergske Tid. Hans Misstemning
blev særlig levende, efter at A. P. Bernstorff var bleven afskediget
i Nov. 1780; thi han hørte helt til den Kreds, hvis Midtpunkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free