Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Frederik Greve, 1748-1827, Statsmand, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bernstorff var, og intet kunde let overgaa den Beundring og den
Hengivenhed, han følte for denne Statsmand. Samtidig med at
Uenighed imellem ham og Guldberg paa Finansstyrelsens Omraade
bevirkede, at han (1783) blev fjærnet fra sin Plads i Overbankdirektionen,
var han derfor med i de Planer, der af flere misfornøjede
iblandt de høje Embedsmænd efter Samraad med den unge
Kronprins bleve lagte om at styrte det Guldbergske Regimente og
stille Kronprinsen i Spidsen af Staten som dens virkelige Styrer
med Bernstorff ved sin Side som den vigtigste Raadgiver. Dette
skete som vel bekjendt 14. April 1784, og R. var iblandt dem,
der ved denne Lejlighed viste allerstørst Iver. Han høstede da
ogsaa Lønnen derfor; thi ingen mere end han vandt ved Regeringsskiftet
Lejlighed til at kunne røre sig frit og kraftig paa de Omraader,
paa hvilke han følte Kald til at gjøre Gavn. Det var ved
sin Virksomhed i en Aarrække fra nu af, at han vandt sig det
Navn, han har faaet som en af de Mænd, der have haft de største
Fortjenester af vort Lands og vort Folks Udvikling.
R. var ikke en overlegen Statsmand, der som Fører i kritiske
Øjeblikke kunde danne Midtpunktet i Styrelsen; men han var en
udmærket Fagminister, der beherskede et vidt Omraade. Han havde
fortræffelige Evner, der, styrkede ved en rig Uddannelse, satte ham
i Stand til at se sundt og skarpt paa mange Punkter – i en
enkelt Retning endog genialt –, han bevægede sig inden for de
Omraader, hvor han følte sig hjemme, med Fasthed og Sikkerhed
og satte modig sin Personlighed ind paa at naa sit Maal trods de
Vanskeligheder, som Fordomme eller personligt Uvenskab kunde
volde. Han gjorde dette saa meget mere, som hans Gjerning,
i det mindste paa det vigtigste Omraade, tillige var ham en Hjærtesag.
Han var et Menneske med stærk og varm Følelse, i sin
dybeste Grund inderlig religiøs, hvad der hos ham ligesom hos
A. P. Bernstorff og andre af Datidens fromme Mennesker især
viste sig ved en overordentlig levende Forsynstro. Denne hans
Religiøsitet virkede med til at give ham den Sikkerhed, hvormed
han gik frem, og med den hang hans i Virkeligheden lyse
Livsanskuelse sammen; han følte Guds Finger og Guds Naade alle Vegne
i sit Livs skiftende Skæbner. Men den styrkede ogsaa hans
Følelse af, at han havde den Pligt at hjælpe de fortrykte og lidende
i Samfundet, den ligesom højnede hos ham den Humanitetsfølelse,
der paa den Tid var et smukt Træk hos de bedste i Folket. Naar
han allerede derved var stemt for Reformer i Bondestandens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
