Print (PDF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Frederik Greve, 1748-1827, Statsmand, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bernstorff var, og intet kunde let overgaa den Beundring og den Hengivenhed, han følte for denne Statsmand. Samtidig med at Uenighed imellem ham og Guldberg paa Finansstyrelsens Omraade bevirkede, at han (1783) blev fjærnet fra sin Plads i Overbankdirektionen, var han derfor med i de Planer, der af flere misfornøjede iblandt de høje Embedsmænd efter Samraad med den unge Kronprins bleve lagte om at styrte det Guldbergske Regimente og stille Kronprinsen i Spidsen af Staten som dens virkelige Styrer med Bernstorff ved sin Side som den vigtigste Raadgiver. Dette skete som vel bekjendt 14. April 1784, og R. var iblandt dem, der ved denne Lejlighed viste allerstørst Iver. Han høstede da ogsaa Lønnen derfor; thi ingen mere end han vandt ved Regeringsskiftet Lejlighed til at kunne røre sig frit og kraftig paa de Omraader, paa hvilke han følte Kald til at gjøre Gavn. Det var ved sin Virksomhed i en Aarrække fra nu af, at han vandt sig det Navn, han har faaet som en af de Mænd, der have haft de største Fortjenester af vort Lands og vort Folks Udvikling. R. var ikke en overlegen Statsmand, der som Fører i kritiske Øjeblikke kunde danne Midtpunktet i Styrelsen; men han var en udmærket Fagminister, der beherskede et vidt Omraade. Han havde fortræffelige Evner, der, styrkede ved en rig Uddannelse, satte ham i Stand til at se sundt og skarpt paa mange Punkter -- i en enkelt Retning endog genialt --, han bevægede sig inden for de Omraader, hvor han følte sig hjemme, med Fasthed og Sikkerhed og satte modig sin Personlighed ind paa at naa sit Maal trods de Vanskeligheder, som Fordomme eller personligt Uvenskab kunde volde. Han gjorde dette saa meget mere, som hans Gjerning, i det mindste paa det vigtigste Omraade, tillige var ham en Hjærtesag. Han var et Menneske med stærk og varm Følelse, i sin dybeste Grund inderlig religiøs, hvad der hos ham ligesom hos A. P. Bernstorff og andre af Datidens fromme Mennesker især viste sig ved en overordentlig levende Forsynstro. Denne hans Religiøsitet virkede med til at give ham den Sikkerhed, hvormed han gik frem, og med den hang hans i Virkeligheden lyse Livsanskuelse sammen; han følte Guds Finger og Guds Naade alle Vegne i sit Livs skiftende Skæbner. Men den styrkede ogsaa hans Følelse af, at han havde den Pligt at hjælpe de fortrykte og lidende i Samfundet, den ligesom højnede hos ham den Humanitetsfølelse, der paa den Tid var et smukt Træk hos de bedste i Folket. Naar han allerede derved var stemt for Reformer i Bondestandens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
