- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
38

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Frederik Greve, 1748-1827, Statsmand, Godsejer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Jylland, der hidtil var forbeholdt Sædegaardsejere og Kjøbstadsborgere,
nu blev tilladt alle, den anden Forordningen af 6. Juni, der
tillod Tilførsel af Korn til Danmark og det søndenfjældske Norge
fra fremmede Lande, hvad Christian VI havde forbudt ved
Forordningen af 16. Sept. 1735. Ogsaa fjærnere Dele af Staten kom
til at nyde godt af R.s og Schimmelmanns Frisind. 18. Avg. 1786
var den gamle Monopolhandel paa Island, der hidtil havde gjældt
her, bleven ophævet, og Handel paa Øen blev aabnet for alle
Kongens Undersaatter; det næste Aar blev ved en Forordning af
5. Sept. Handel paa Finmarken tilladt alle, fremmede saa vel som
indenlandske. Og naar Finanskommissionen senere gik saa vidt i
at fremme den friere Omsætning, at den udvirkede den berømte
Toldlov af 1. Febr. 1797, der betegnede et Fremskridt, som den
Gang var uden noget Sidestykke i Evropa, kan R. ogsaa siges at
have haft sin Del deri. Ganske særlig skyldtes det Iver fra hans
Side, naar Fortidens Tvang løstes paa et andet Omraade, nemlig
hvad det norske Skov- og Savbrug angik, da nemlig en Forordning
af 22. April 1795 gav Skov- og Savejerne langt større Frihed til at
bruge deres Ejendomme, som de vilde, end de før havde haft.

Det har været Reformer paa det økonomiske Omraade, vi
hidtil have dvælet ved – nogle mindre vigtige forbigaa vi –;
men R. var for rig og aandelig en Natur til blot at holde sig
hertil. Det var ham klart, at hvis Bondestanden virkelig skulde
bringes til at leve og virke, som det sømmede sig for en fri
Befolkning, maatte den ogsaa hæves aandelig, og dertil gik Vejen
igjennem en forbedret Skoleundervisning. Ønsket om Fremskridt
i denne Retning var som vel bekjendt i hin Tid stærkt oppe, og
hos R. traadte det frem igjennem levende Gjerning. Der var lidet,
han tog sig af med den Iver paa sine Godser, og det var igjennem
hele hans Liv en Yndlingssyssel for ham at følge Undervisningen
i Almueskolerne paa sit Grevskab; men han havde ogsaa her en
videre Virkeplads, da han 1789 var bleven Medlem af den da nedsatte
Kommission for det danske Skolevæsen, og med vanlig Iver tog
han Del i dens vigtige Forhandlinger, som omsider førte til
Skoleforordningen af 1814.

Aarene fra 1784-1800 vare aabenbart Tiden for den mest
frugtbringende Del af R.s Embedsvirksomhed, og medens han i den
Tid, især som Landboreformernes store Mand, vandt en overordentlig
Folkeyndest, fik han ogsaa Vidnesbyrd om Kronprinsens
Velvilje og Tillid. Han fik 28. Nov. 1789 Værdigheden som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:38 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free