Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Christian Ditlev Frederik Greve, 1748-1827, Statsmand, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præsident i Rentekammeret, og 5. Juli 1797 blev han Statsminister.
Vi ville hertil føje, at efter at han allerede 1778 var bleven
hvid Ridder, gjorde Kronprinsen ham 1803 til Ridder af Elefanten.
Som Medlem af Statsraadet kom R. til at bære sin Del
af de Vanskeligheder, som Regeringen i den følgende svære Tid
fik at kæmpe med, og han følte stærkt Trykket deraf. Samtidig
med at den finansielle Stilling i stigende Grad vakte hans Bekymring,
kom Ulykkerne udad til, han saa som en Følge af det af
ham selv ganske billigede Skattebud af 1. Okt. 1802 en Modstandsaand
udvikle sig hos det holstenske Ridderskab, der baade politisk
og rent personlig pinte ham, og, hvor stor Kjærlighed og
Højagtelse han end følte for Kronprinsen, ængstedes han dog alvorlig
ved dennes voxende Lyst til at ville afgjøre alt paa egen Haand
og ved hans Skinsyge imod sine officielle Raadgivere, der bragte
ham til i flere Aar helt at regere uden Statsraadets Medvirken.
R. havde i denne Tid meget tunge Timer, og det holdt haardt for
ham at bevare sit vante lyse Syn paa Livet. Da han tilmed havde
Følelse af, at han ikke mere kunde gjøre Nytte, var det ham vistnok
en Lettelse, da han 7. Dec. 1813 fik sin Afsked baade som
Præsident i Rentekammeret og som Deputeret i Finanserne. At
han vedblev at staa som Statsminister, var i Virkeligheden nærmest
en Slags Opmærksomhed imod ham; han trak sig tilbage til sit
Grevskab; hans Virksomhed som Statsmand og som Embedsmand
var forbi.
Men nu, da han levede ovre paa Christianssæde og Pederstrup,
fik han aabenbart mere Livsglæde igjen. Efter at Ulykkernes Maal
var naaet for Staten, og da det gjaldt om i Fredens Dage at
arbejde Land og Folk op igjen, var det ham ikke tilstrækkeligt med
Resignation at bære de Byrder, der maatte bæres; men han fandt
ogsaa Arbejde nok at glæde sig ved; dels syslede han med
Undersøgelser paa Forstvæsenets Omraade, hvori han havde ypperlige
Kundskaber og et genialt Syn (jvfr. ndfr.), dels, hvad der var
Hovedsagen, gav han sig til som Godsejer at arbejde videre paa
det Grundlag, der var givet ved de store Landboreformer, og han
følte stærk Opmuntring ved at se, hvor meget der allerede var
udrettet. Intet kunde nu i dette sidste Afsnit af hans Liv være ham
en større Glæde end at sammenligne sine Bønders Kaar og
Arbejde med, hvad de havde været i hans Ungdoms Dage. Den Gang,
skriver han i et Brev fra 1820, kunde jeg kun klage over deres
Dumhed og Træghed, nu ere de herlige Mennesker, i Stand til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
