Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Conrad Greve, 1644-1708, Storkansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Christiansstad samt i Expeditionen til Rygen i Sept. og samlede
med Generalmajor Levetzow det til samme Øjemed bestemte
Rytteri paa Møen. I Nov. var han Chef for Rytteriet paa Rygen,
men afløstes kort efter af Bibow. I Dec. laa han med sit Regiment
i Haderslev. I Avg. 1678 ansøgte han om Orlov fra Tjenesten,
da hans Hustru var uhelbredelig syg, og han som Følge
heraf var saa nedbøjet, at han maatte foretage en Rejse til Italien.
I Sept. sendtes han til Münster for at bevæge Fyrstebiskoppen til
at lade sine Hjælpetropper i dansk Tjeneste blive Vinteren over
her. I Nov. var R. i Kurfyrst Frederik Vilhelms Hovedkvarter i
Dobberan for at formaa denne til at forlægge det med Kongen af
Danmark planlagte Møde til Wismar, hvor Christian V opholdt sig,
men han opnaaede intet.
Ved Svigerfaderen Vincents Hahns Død udnævntes han 1680
til Gehejmeraad samt Overjægermester, hvilket Embede han
beklædte indtil 1699, blev 1681 Ridder af Elefanten samt Patron
for Universitetet i Kjøbenhavn og ses allerede i Avg. s. A. at have
været Medlem af Konseillet. Han tog sig ivrig af Statssagerne,
særlig den udenrigske Politik, men var alt for afhængig af dygtige
Underembedsmænd, blandt hvilke særlig maa nævnes Th. B. v. Jessen
(VIII, 484), der efter Chr. Sigfr. v. Plessens Udsagn ganske havde
ham i sin Magt. R. sluttede sig til den af Ehrenschild, Vibe og
Brandt dannede Kamarilla («Kabalen»), der i Firserne udøvede en
saa stor Indflydelse paa Statsstyreisen. Til et Forbund med Frankrig
og Brandenborg knyttede man Haabet om at gjenvinde de til
Sverige tabte Lande, at kunne tugte den troløse Hertug af Gottorp
samt at opnaa Besiddelsen af Elbtolden og Lenshøjheden over
Hamborg. I Marts 1682 afsluttede R. sammen med Gyldenløve og
Ehrenschild en Traktat med Frankrig, i Følge hvilken Danmark mod
store aarlige Subsidier tilsagde Frankrig Bistand i Krigstilfælde.
Kongen var 1683 stemt for Krig med Sverige og støttedes heri af
R. og Ehrenschild, medens den forsigtige Storkansler Fr. Ahlefeldt
modsatte sig et overilet Fredsbrud. Kejserens Sejer over Tyrkerne
i Sept. forandrede pludselig Situationen. Om R.s politiske
Sympathier ytrer Molesworth, at hans Tilbøjelighed for Frankrig før
1690 ikke var stor, da han indsaa, at Danmarks Venskab med
Ludvig XIV var til Skade for Landet. Efter den Tid udsonede
han sig derimod med Frankrig.
I Maj 1684 inddroges den hertugelige Del af Slesvig. Sikkert
have R. og hans Parti, der fik tildelt Amtmandsposterne i det nys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
