- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
48

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Conrad Ditlev Greve, 1704-50, Gehejmeraad - Reventlow, Ditlev, 1600-64, Kansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Lybekkerne og med Greverne af Oldenborg om Erstatning
for den ved deres Deltagelse i Grevefejden forvoldte Skade, her
dog kun med ringe Held. 1535 blev han valgt til Biskop i Lybek
og befalede strax den rene Lære prædiket i Domkirken, saa at
han her blev den første lutherske Biskop, men alt 12. Maj 1536
bortrev Døden ham i Slesvig.

Thiset.


Reventlow, Ditlev, 1600-64, Kansler, Søn af den ndfr.
nævnte Henning R. (<crux> 1624) og Sophie Sperling, er født paa Ziesendorf
i Meklenborg 4. (efter en anden Opgivelse 27.) April 1600.
Han studerede først i Rostock 1615, derpaa i Strasburg og rejste
saa i Frankrig, England, Holland og Italien. Efter fra 1624 at
have været Kammerjunker hos Hertug Adolf Frederik af Meklenborg
traadte han i Tjeneste hos Ærkebisp Johan Frederik af Bremen,
først som hans Raad og Kammerjunker, siden som hans
Marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske Sendelser, som
1627 til Sachsen og Kejseren, 1628 til Tilly og Wallenstein og 1630
til Kurfyrstedagen i Regensburg.

Imidlertid var Christian IV’s Opmærksomhed blevet henledt
paa ham, hvis Fader havde været i dansk Tjeneste; i Sept. 1632
overdroges det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med
ham, og Resultatet blev, at han endnu inden Aarets Udgang blev
Gehejmeraad og tysk Kansler. Hurtig blev han Kongens meget
betroede Mand, hvem vigtige Forhandlinger i Tyskland overdroges.
Allerede i Dec. 1632 sendtes han til Sachsen for at skille Kurfyrsten
fra Sverige og virke for Underhandlinger om Særfred mellem ham
og Kejseren; fra Dresden gik han til Kurfyrst Maximilian af Bajern
og derpaa til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommen tilbage
til Kjøbenhavn i April 1633, før han i Juli paa ny sendtes til
Kurfyrsten af Sachsen for at træffe Overenskomst om den udvalgte
Prins Christians Forlovelse med Magdalena Sibylla. I Slutningen
af 1634 fulgte han Hertug Frederik (III) til Bremen Stift, efter at
dette var blevet ledigt ved hans forrige Herre Johan Frederiks
Død, og medvirkede ved Afslutningen af Overenskomsten med de
svenske befuldmægtigede i Febr. 1635. I de følgende Aar havde
han mest Ophold i Glückstadt og var der fra en af Hovedmændene
ved Kongens vigtige Underhandlinger om Fredsmæglingen i Hamborg
i Aarene 1639-42 baade med de kejserlige befuldmægtigede
Kurtz, Lützow og Auersperg og det engelske Sendebud Thomas
Roe; 1641 var han desuden i Stade ved Forligsforhandlingerne med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:11 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free