Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Friedrich (Fritz) Greve, 1755-1828, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bussche-Kessel, Gräfin Elise v. Bernstorff I, 19 f. 47 f. 209 f.
Pfaff, Lebenserinnerungen S. 61. 117 ff.
Allg. Deutsche Biographie XXVIII.
Louis Bobé.
Reventlow, Friedrich (Fritz) Greve, 1755-1828, Diplomat,
var Søn af ovennævnte Overkammerherre Ditlev R. (d. 1783) og
fødtes 31. Jan. 1755 Paa Altenhof, studerede 1769-73 i Gøttingen
og udnævntes ved sin Hjemkomst til Danmark sidstnævnte Aar til
Avskultant ved Overretterne paa Gottorp og i Glückstadt. 1775 fik
han som Raad Votum i Forhandlingerne. Aaret efter blev han
Kammerherre og udnævntes 1778 til Civildeputeret i Admiralitets-
og Kommissariatskollegiet. I Dec. 1780 blev han beskikket til
Gesandt i Stockholm, tiltraadte 1783, da han arvede Emkendorf
efter Faderen, en Rejse til Italien, fra hvilken han, ligesom fra
sin anden store Rejse 1795-97, medbragte en stor og værdifuld
Samling af Kunstværker, Malerier og Antikviteter, hvormed han
smykkede sit Hjem. I Avg. 1784 hjemkaldtes han fra Stockholm
og udnævntes i Juni Aaret efter til Afsending i London, hvilken
Stilling han beklædte til Avg. 1788. Udnævnt 1790 til, hvid Ridder
blev han 1800 beskikket til Gehejmeraad og Kurator for Universitetet
i Kiel. Hans Virksomhed i det sidstnævnte Embede har fra
forskjellig Side været Gjenstand for Kritik. Vel skyldes ham
Grundlæggelsen af en botanisk Have, et akademisk Laboratorium og et
filologisk Institut ved Universitetet, men i det store og hele
forsømte han de akademiske Forretninger, som han væsentlig kun
beskæftigede sig med for Fornøjelses Skyld, og protegerede et
Fakultet (det medicinske) i overdreven Grad fremfor de andre. Størst
Uvilje vakte R. ved sit Forhold til Seminariet i Kiel. I Spidsen
for dette stod den Gang en af Stifteren Cramer anbefalet, dygtig
Pædagog, Professor H. Müller, hvis udpræget rationalistiske
Læresætninger vakte saa store Betænkeligheder hos R., der strængt holdt
paa den augsburgske Bekjendelse og hældede til den mystisk-fromme
Retning, at han 1805 afskedigede ham fra Embedet. I Müllers Sted
indkaldte R. den 80aarige, affældige Dr. theol. D. Hermes fra
Berlin, der aldeles ikke viste sig Stillingen voxen og allerede 1806
maatte nedlægge Posten. En Række af Stridsskrifter for og imod
R. udkom og tilspidsede Sagen. I April 1808 nedlagde han,
nærmest som Følge heraf, sit Embede i Kiel og udnævntes til
Gehejmekonferensraad. 1818 blev han Gesandt i Berlin, i hvilken
Stilling han forblev indtil sin Død, 28. Sept. 1828.
Anselm Feuerbach skildrer R. som en ualmindelig elskværdig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
