Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Friedrich (Fritz) Greve, 1755-1828, Diplomat - Reventlow, Friedrich Greve, 1797-1874, Statholder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kundskabsrig og talentfuld Mand. Han var af Middelstørrelse,
blond, med regelmæssige Ansigtstræk. Han var skabt til at være
Grandseigneur, men var ofte behersket af en Tilbøjelighed til at
modsige, som bevirkede, at man ved det første Bekjendtskab ikke
fik det bedste Indtryk af ham. Voss kalder ham en Mand med
sleben Verdenskløgt og sprudlende Lune. F. L. Stolberg fremhæver
hans Vid og Hang til Satire. – R. var 2 Gange gift: 1. (1779)
med Frederikke Juliane f. Komtesse Schimmelmann (s. ovfr.); 2.
(5. April 1822) med Charlotte f. Grevinde Schlippenbach (f. 21.
Juni 1794 d. 1840), Datter af Carl Greve S. og Louise f. Baronesse
v. Reck. Begge Ægteskaber vare barnløse, og han adopterede
derfor sin første Hustrus Søstersønner, der fik Navn af Grever
Reventlow-Crimmil (IV, 107. 110) og arvede Emkendorf.
L. Feuerbach, Anselm v. Feuerbach I, 75. 92.
J. Jansen, F. L. Stolberg I, 22.
Zoeppritz, Aus F. H. Jacobis Nachlass I, l10 f.
Bobé, Efterl. Papirer fra den Reventlowske Familiekreds III, 361 ff.
Allg. Deutsche Biographie XXVIII.
Louis Bobé.
Reventlow, Friedrich Greve, 1797-1874, Statholder, Broder
til nedennævnte Heinrich Greve R. (d. 1841), var født 16. Juli
1797 i Slesvig. Han gik paa Catharineum i Lybek, studerede i
Gøttingen, Jena og Kiel og tog 1820 juridisk Examen paa Gottorp.
1821 blev han Avskultant baade ved Overretten og ved Landretten i
Holsten, 1825 Medlem af sidstnævnte Ret, 1827 tillige af førstnævnte
og 1834 Medlem af Overappellationsretten i Kiel, men traadte
allerede 1836 ud af Statstjenesten, da han valgtes til Klosterprovst
i Preetz. 1834 blev han Kammerherre. I Itzeho Stænder stillede
han sig, 1836 valgt af Ridderskabet, tidlig paa et afgjort
slesvig-holstensk Standpunkt, og han ledede her med Dygtighed
Oppositionen. Mod det aabne Brev af 8. Juli 1846 udtalte han sig saa
skarpt, at han blev afvist, da han søgte Avdiens hos Christian VIII,
efter at Itzeho Stænder havde nægtet enhver Forhandling.
Stændernes skrappe Adresse til Kongen af 19. Jan. 1847 skyldes hans Pen.
Da ogsaa den forblev ubesvaret, begyndte R. allerede samme
Efteraar at konspirere med Beseler, og da Carl Moltkes Forsøg paa at
overbevise ham om, hvilken farlig Vej han var inde paa,
mislykkedes, var R. selvskrevet Medlem af den provisoriske Regering,
hvis Proklamation af 24. Marts 1848 om «Kongens Ufrihed» skyldes
ham. Efter Vaabenstilstanden i Malmø maatte den provisoriske
Regering vige for «Fællesregeringen», men da Krigen atter udbrød
i Foraaret 1849, blev R. af Centralregeringen i Frankfurt beskikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
