Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow, Henrik Tagesen, -1441 - Reventlow, Iven, o. 1495-1569, Landmarskal i Holsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om hvis nærmere Karakter man uheldigvis i høj Grad savner
Oplysninger. I Begyndelsen af 1441 stode Vendelboerne og andre
nørrejyske Bønder i Vaaben, som det synes paa Grund af en af
Christoffer af Bajern paalagt Skat, og som deres Fører nævnes H. T.
Under et Sammenstød 3. Maj vandt Bønderne Sejer over Adelen,
og den slemme Bondeplager Eske Brock (III, 88) blev halshugget
af dem. Senere kom Kongen selv til, og paa St. Jørgensbjærg i
Han Herred bleve Bønderne fuldstændig overvundne (6. Juni). Den
Folkevise, der har besunget Kampen, lader H. T. falde i Slaget;
i Virkeligheden blev han taget til Fange og 12. Juni henrettet i
Aalborg som Oprører. Efter sine Forældre havde han arvet en
Del af Gaarden Bjørnholm, som Kongen skjænkede til Otte
Nielsen Rosenkrantz; en Broder, Ove Tagesen til Vingegaard, levede
endnu længe efter.
S. Grundtvig, Danm. gml. Folkeviser III, 601.
Barner, Fam. Rosenkrantz’ Hist. I, 122 f.
Kr. Erslev.
Reventlow, Iven, o. 1495—1569, Landmarskal i Holsten, var
Broder til ovennævnte Dr. Ditlev R. 1523 fulgte han med Hertug
Christian til Danmark og deltog i Belejringen af Kjøbenhavn,
ligesom han ogsaa nævnes som nærværende ved Frederik I’s Hyl ding.
Allerede 1525 blev han Ridder, og under Frederik I’s og den
første Del af Christian III’s Regering indtog han en meget
fremskudt Stilling blandt den holstenske Adel, en Stilling, der ikke
blot skyldtes hans ansete Familie og store Rigdom — han ejede
Godserne Rixdorf, Schøneweide, Lammershagen og Stocksee i
Holsten og en Tid Lindved i Slesvig —, men ogsaa hans fremragende
Dygtighed. Han brugtes særlig meget i Hertugdømmernes indre
Administration; 1526—30 var han Lensmand paa Segeberg, 1533—34
paa Gottorp, 1533—37 paa Tønder, 1539—46 paa Flensborghus,
og fra 1535—63 havde han tillige Østerland Før i Pant for
4000 Mark. Desuden var han 1534 en af de styrende Raader i
Hertugdømmerne, og 1538 fungerede han en Tid som Statholder i
Johan Rantzaus Fraværelse. 1543—45 var han tillige Landmarskal.
Ligesom en stor Del af den holstenske Adel var R. imod
Hertugdømmernes Deling og nægtede sammen med Johan Rantzau og
Wulf Pogwisch at aflægge særskilt Ed til Kongen; i 1545 opsagde
han endog sin Raadsed og nedlagde Landmarskalembedet. Han
traadte derefter i Hertug Hans’ Tjeneste, var fra 1547—60 dennes
Amtmand paa Rensborg, 1550—57 tillige Amtmand paa Femern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
