- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
76

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhodius, Ambrosius, 1605-96, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Rhodius, Ambrosius, 1605-96, Læge, var en sachsisk Præstesøn,
født i Kemberg 10. Nov. 1605, og blev 1629 Magister ved det
nærliggende Wittenbergs Universitet. Hans Fag var Naturvidenskaben.
Efter en Tid at have doceret som Adjunkt ved Kønigsbergs
Universitet kom han 1635 til Kjøbenhavn, hvor han udgav
en Afhandling om Skjørbug og en anden om Stjærnernes Indflydelse
paa det menneskelige Legeme. Han blev indbudt til at lade
sig promovere som Dr. med., men hertil havde han ikke Raad.
Efter en kort Tid at have været Læge ved Børnehuset i Kjøbenhavn
blev han 1637 kaldet til Professor i Mathematik og Fysik ved
det nys oprettede Gymnasium i Christiania og tillige til Stadslæge
der, og Aaret efter blev han gift med Anne, Datter af Dr. med.
Fred. Severinius i Kjøbenhavn.

Han fortsatte i Norge sin litterære Virksomhed, der mest
angik Sjælevandringen og synes at have hvilet paa Paracelsiske
Anskuelser, ligesom han stod i ret flittig Brevvexling med Oluf Worm
og Thomas Bartholin, hvorom disses Brevsamlinger give Vidnesbyrd.
Som Læge var han nidkjær (bl. a. under den svære Pestepidemi
1654) og gjorde et Forsøg paa at anlægge en medicinsk-botanisk
Have. Den Overtro, som ofte kommer til Syne i hans Skrifter,
viste sig ogsaa derved, at han under et Besøg i Eker (mellem
Drammen og Kongsberg) 1. Avg. 1657 mente at se et Syn i
Stjærnerne, der varslede om en ulykkelig Krig og en derpaa følgende
Statsforandring og Enevoldsmagtens Indførelse. Dette Syn, som
han strax skal have betroet Kansler Jens Bielke m. fl., beskrev
han (dog først 1660) paa Tryk i meget smukke latinske Vers. Det
følgende Aar blev imidlertid saare ulykkeligt for A. R., og herfor
havde hans Hustru Skylden. Denne var et heftigt og trættekjært
Menneske, og i 1659 havde hun i en Samtale med Statholder Niels
Trolle fremført meget ærerørige Beskyldninger mod 2 af Christianias
Borgmestre. Følgen var en Proces for Domkapitlet, og Dommen
gik Anne Frederiksdatter imod. Hun rømte imidlertid fra Arresten
til Kjøbenhavn for at klage hos Kongen, men blev 1661 ved
Højesteretsdom dømt som Løgnerske, hvorpaa Kongen bestemte,
at hun paa Livstid skulde hensættes paa Vardøhus Fæstning, samt
at - Manden, der havde forsvaret hende og derunder gaaet for
vidt i sine Paastande, skulde gjøre hende Følgel De maatte da
begge afsted og tilbragte en Række af Aar paa Vardøhus, hvorfra
A. R. dog slap fri 1667, medens Konen synes i det mindste en
Tid at være forbleven der oppe (Norske Saml. I, 132).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:37:07 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free