- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
78

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhodius, Johannes, 1587-1659, Læge - Rhuman, Arnold, 1633-82, Professor - Rhuman, Hans, 1622-76, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Udgave af Cornelius Celsus’ Værk om Medicinen, men fik den
ikke afsluttet. De eneste nævneværdige Arbejder, der foreligge fra
hans Haand, ere en kommenteret Udgave af Scribonius Largus’
farmakologiske Kompendium «Compositiones medicæ» (1655) og
«Observationum medicinalium centuriæ tres» (1657), meddelende
hans Iagttagelser som Læge. Nogle Smaaskrifter bleve udgivne
efter hans Død.

Sin største Betydning har R. haft ved altid lige utrættelig at
bistaa andre Videnskabsdyrkere med Raad og Daad og stille sit
rige Bibliothek og sine øvrige Samlinger til deres Raadighed, først
og fremmest ved at være en trofast Ven og Støtte for de mange
Landsmænd, der i denne Periode besøgte Padua. I Brevsamlinger
fra den Tid mødes hans Navn hyppig; af særlig Interesse er hans
mangeaarige Brevvexel med Oluf Worm. Et talende Vidnesbyrd
om hans udstrakte Forbindelse med sine samtidige, Landsmænd og
andre, afgiver ogsaa hans opbevarede Stambog, der ejes af vort
store kongl. Bibliothek. Han døde ugift i Padua 24. Febr. 1659.

Lærde Tidender 1740, Nr. 1.
C. Bruun, Johan Rode (1893).

Jul. Petersen.


Rhuman, Arnold, 1633-82, Professor, Søn af ndfr. anførte
Professor Wolfgang R., var født i Kjøbenhavn, dimitteredes 1650
fra Herlufsholm, hvortil han 1654 vendte tilbage som Hører, men
som han atter forlod 1655, blev 1661 Rektor ved den lille Skole i
Slangerup, hvorfra han 1662 forflyttedes til det indbringende
Konrektorat i Roskilde, tog 1663 Magistergraden og fik 1669 tillige
Bestalling som Vicelektor i Theologien ved Byens Gymnasium. 1672
rykkede han op til virkelig Lektor og Professor. Død 6. Jan. 1682.
Gift (i Dec. 1673 ell. Begyndelsen af 1674) med Bodil Danclef,
Enke efter Rektor, Mag. Hans Pedersen Kalundborg (IX, 91); hun
boede senere i Vendsyssel og døde paa en «Lystgaard» i Vraa
17. Marts 1700, 77 Aar gammel. Som Resultat af sine filologiske
Studier havde R. forberedt et Værk om Romernes Afhængighed af
Grækerne paa Lærdommens Omraade, men fik kun udgivet Begyndelsen:
«Romæ Atticæ suburbium» (1679), der handler om Bogstaverne;
det er dediceret Forfatterens Mæcen Ove Juul til Villestrup.

Nyerup, Lit. Lex.
Bloch, Roskilde Domskoles Hist. II, 14 f.
Wad, Dimitt. fra Herlufsholm II, 136 ff.

G. L. Wad.


Rhuman, Hans, 1622-76, Præst, Søn af ndfr. anførte
Professor Wolfgang R. (d. 1637) og dennes 2. Hustru, Bodil Hansdatter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free