- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
90

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richardt, Ernst Christian, 1831-92, Digter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pastor Dorph i Øster Egesborg ved Vordingborg. 2. Sept. 1872
udnævntes han til Kapellan pro loco i Store Heddinge (under Egede
Glahn). Her fra forflyttedes han i Okt. 1876 som Sognepræst til
Ørsted ved Aarup i Vestfyn og udnævntes endelig i Okt. 1886 til
Præst ved Vemmetofte Kloster, hvor han blev til sin Dødsdag.

R. var en alvorlig, sanddru, kjærlig og samvittighedsfuld Præst,
der selv mere og mere troede paa sit Kald til denne Gjerning.
Men her som i sin Højskolevirksomhed formaaede han ikke ret at
tale til Bønder; han var for kort i Udtrykket, for knap i Formen.
Enfold, Jævnhed og Inderlighed vare hans Karaktermærker som
Prædikant; «Digteren» gjorde sig ikke gjældende – en «æsthetisk»
Prædiken var ham en Gru –, men desto mere den dybe Grebethed
af Guds Ord, og i den Grad prædikede han for sin egen Person,
at det tit var, som om han glemte, han havde Tilhørere. Han
var over for den enkelte en erfaren Trøster og en følsom Deltager
i Sorg og Glæde. Med stor Samvittighedsfuldhed drev han
kirkelige og kristelige Studier. Der er kun trykt én Prædiken af ham,
nemlig «Skattens Mønt» (i «Kristelig Kalender» 1877).

Omtrent hvert Aar blev R.s Præsteliv afbrudt af en Sommerrejse
til Norge, Schweits eller Tyrol. Fra tidlig Tid af havde hans
Helbred ikke været stærkt, og aldrig ventede han at blive gammel.
Den Svimmelhed, han ofte led af, bedredes meget i Bjærgluft, og
han nød ret Rejselivet. I Foraaret 1891 mærkede han den
Sygdom, der skulde lægge ham i Graven; det følgende Foraar
indlagdes han til en Nyreoperation paa Kjøbenhavns Kommunehospital
og var da Døden nær; men der indtraadte en Bedring. Et stærkt
Tilbagefald i Slutningen af Aaret endte med hans Død 18. Dec. 1892.

Foruden de alt nævnte Bøger har R. forfattet og udgivet
Digtsamlingerne «Billeder og Sange» (1874), «Halvhundrede Digte» (1878),
«Billedtexter» (1879), «Kantater og Digte» (1880), «Vaar og Høst»
(1884) og «Blandede Digte» (1891). For P. Heise skrev han «Drot
og Marsk», tragisk Sangdrama i 4 Akter (opført 1. Gang paa det
kongl. Theater 25. Sept. 1878 og senere o. 50 Gange; udg. 1878).
Alle disse Værker ere udkomne i forbavsende mange Oplag. End
videre har han skrevet «Fra Kysthospitalet paa Refsnæs» (illustreret,
1887), «Vort Land, et geografisk Digt» (illustreret, 1889) og
«Fadervor» (Digte med Tegninger, 1891). Sammen med sin Ven G. Rode
har han udgivet «Fortællinger og Vers for store og smaa» (1866)
og «En Billedbog, Fortællinger og Vers» (1868). Han har samlet
«Vintergrønt, danske, norske og svenske Fortællinger og Digte»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free