Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riegels, Niels Ditlev, 1755-1802, Historiker og Litterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Skovby Nor, som han havde væsentlig Andel i – døde han
af et apoplektisk Anfald 24. Avg. 1802.
Hans Forfattergjerning var af meget forskjellig Slags. Han
skrev saaledes baade et saakaldet «Forsøg til Kirurgiens Historie»
(s. ndfr.) og, hvad der maa nævnes som hans vigtigste Arbejder,
udførlige Skildringer af den danske Historie, nemlig Christian V’s
Historie (1792), Frederik IV’s Historie i 2 Bind (1795) samt «Smaa
historiske Skrifter» i 3 Bind (1796-98). Af dette sidste Skrift
drejer næsten hele 3. Del sig om Christian VI; i i. Del findes et
«Skilderi» af Christian II, et lille «Maleri» af Christian IV og et
Par «Skilderier» af Dronningerne Sophie Amalie og Charlotte
Amalie. Det øvrige af disse 3 Bind behandler den almindelige Historie.
Hertil kom mindre Skrifter vedrørende Dyrlægevidenskab og flere
Grene af Naturhistorien (s. ndfr.) samt en stor Mængde Afhandlinger
og Flyveskrifter med Hensyn til forskjellige Forhold i Kirke,
Stat og Samfund, sædvanlig af udpræget polemisk Farve. Heriblandt
kan fremhæves det Maanedskrift, han i Aarene 1788-90 udgav under
Navn af «Kjøbenhavns Skilderi».
R. var aabenbart en Mand med Begavelse; han havde et skarpt
Blik til at iagttage alskens Forhold i Samfundet, han havde Sans
for Fremskridt, og man kan ikke frakjende ham Følelse for de
lidende i Samfundet. Som man her mærker Paavirkning af det
filanthropiske i Tiden, saaledes var han paa mange Maader stærkt greben
af, hvad der den Gang var oppe. Da der utvivlsomt var meget, der
trængte til kritisk at belyses, for at de nødvendige Forandringer
kunde finde Sted, vilde en Mand med hans Evner kunne have
gjort god Nytte; men ulykkeligvis havde han som Personlighed
alvorlige Skyggesider. Han var en underlig misfornøjet, bidsk Natur,
der havde en utrolig Forkjærlighed for kun at se, hvad der ikke
duede, og for at se det slette i meget forstørret Maalestok. Naar
man undtager nogle ganske faa Mennesker, saa han sig arrig paa
næsten alle, som han paa en eller anden Maade kom i Berøring med.
Det er en Selvfølge, at en Mand med hans Aandsretning og
hans Temperament blev stærkt greben af den franske Revolution.
Han stolede paa, at der vilde komme herlige Virkninger af «den
franske Nations for den selv farlige, men for Menneskeheden
heldige Gjæring»; han saa i Aanden, hvorledes «dens Lærdomme i
Fremtiden ville ophøje sig langt over gothisk Adelsaand, hierarkiske
Voldsmænd og da holde disse lænkede til deres Triumfvogn, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
