Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riegels, Niels Ditlev, 1755-1802, Historiker og Litterat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og for saa vidt kan man sige, at der var noget religiøst hos ham;
men den bestaaende Kirke var ham en Modbydelighed. Det var
kun Katekismuspjat og Præstevaas, der kom fra den Side,
samtidig med at Præsterne fedede sig paa Menighedernes Bekostning.
Omtrent lige saa modbydelige vare Lægerne ham, ogsaa de
«glinsede af Fedme», medens de plukkede deres Patienter. Og nu
Universitetet, ja dér var der kun Søvn og Uduelighed. I sin Lidenskab
gik han endog saa at sige løs paa hele Folket, som han kaldte en
Skrællingeafkom af Rangsyge og Brændevinsdrik.
Visselig kunde der være noget berettiget ved hans Angreb,
og det var med god Grund, at han krævede Offentlighed ved Statens
saa vel som ved forskjellige Stifteisers Regnskaber, ikke mindre
end naar han vilde have et omhyggeligere og humanere Tilsyn ved
Pesthus og Waisenhus; men alt det berettigede drukner i de rent
ud taabelige Overdrivelser og i det ubehagelige Indtryk af
Bidskhed, for ikke at sige ligefrem Ondskabsfuldhed, og af Mangel paa
Retfærdighedsfølelse, som han gjør. I det han, opfyldt af sin
Lidenskab, lader Pennen løbe, taber han ogsaa med Hensyn til sin Stil
al Selvkritik og bliver i en Grad vidtløftig og sjusket, saa at det
jævnlig kan være ligefrem utaaleligt at læse ham. Hvad her er
anført om ham, gaar ogsaa stærkt igjennem hans Historieskrivning.
Han benytter enhver mulig eller umulig Lejlighed til at komme
med sine vante Deklamationer og til at rase imod Fyrstemagt, Adel,
Kirke og Embedsmænd osv. Skjønt han kan fremsætte træffende
Bemærkninger, er dette forsvindende i Sammenligning med hans
Mangel paa Evne eller Lyst til alvorlig at sætte sig ind i tidligere
Tider og forstaa dem; hans Domme om Fortidens Personer ere
tit dikterede af den besynderligste forudfattede Mening, og naar
hertil kommer stor Upaalidelighed i, hvad han anfører som
Kjendsgjerninger, og hans sædvanlig ubehagelige Stil, er det klart, at han
trods sin utvivlsomme Begavelse staar alt andet end højt som
Historieskriver.
R. var gift med Oda Sophie Henriette f. Wagner, der overlevede
ham. Deres eneste Barn, en Søn, døde ung, før Faderen.
Nyerup, Lit. Lex.
E. Holm.
– I sin spredte Berøring med Lægevidenskaben har N. D.
Riegels gjort sig særlig bemærket ved 2 medico-historiske Skrifter:
«Forsøg til Kirurgiens Historie» (1786) og det omfattende, med en
vis monumental Udstyrelse og en pompøs Tilegnelse til Cathrine II,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
