Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riis, Hans Nicolai, 1822-90, Missionær og Præst - Riis (Ries), Jørgen, 1717-49, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Missionær. Her virkede han til 1850 med Undtagelse af et Besøg
i Evropa 1847—48, nærmest for i England at undergaa en Operation.
1850—58 opholdt han sig, med nedbrudt Helbred, i Basel,
hvor han dels virkede som Lærer ved Missionsskolen, dels bl. a.
udarbejdede sin «Elemente des Akwapim-Dialekts der Odschi-Sprache»
(1853), 1858—9 var han i Amerika, først som Præst for en
tysk Menighed i Boxborough, Philadelphia, derefter som Professor
i Tysk ved et College i Allentown. 1869 rejste han til England
og blev 1870 Sognepræst i Rejsby i Nordslesvig, hvor han døde
14. Juli 1890. R. var 2 Gange gift: 1. (1848) med Elisabeth
Christine Marianne f. Bandholz fra Kiel (f. 19. Juli 1827, d.
14. Okt. 1849 i Akropong), 2. (1873) med Bolette Cathrine f.
Nicolaisen (f. i Varde 27. Avg. 1847), Datter af Farver
N. Chr. N. i Varde.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Vilh. Thomsen.
Riis (Ries), Jørgen, 1717—49, Forfatter, ældste Søn af
Skibsskriver paa Vagtskibet ved Helsingør Peter R. og Anna Cathrine
f. Normann, er født i Helsingør 1717 (døbt 8. Dec.). Faderen blev
1723 Byfoged i Nysted, hvor han døde 1726. Sønnen er uden
Tvivl opdragen i trange Kaar, blev 1736 Student fra Nykjøbing
Skole, hvor han 1737 ansattes som Hører, tog 1738 Bakkalavrgraden
og 1741 theologisk Examen. Da Pladsen som øverste Hører blev
ledig, og Rektors Stifsøn blev foretrukken for R., forlod han Skolen
og søgte ivrig Præstekald, men da hans Forhaabninger glippede,
kastede han sig paa Journalistikken og vakte ved Udgivelse af
moralske Ugeblade efter engelsk Mønster et voldsomt litterært Røre.
Fra Maj 1744 til Juli 1745 udkom hans Hovedværk: «Den danske
Spectator eller Sande- og Granskningsmand», som ved Siden af
almindelig Satiriseren over Sæder og Skikke, Laster og Daarskaber
med en næsten brutal Styrke rettede Angreb imod enkelte Stænder
og bestaaende Forhold, medens hans poetiske Ugeblad «Den danske
Anti-Spectator eller en for alle imod den danske Sandemand» (Juli
1744—Marts 1745) under Skin af at polemisere imod «Spectator»
med bidende Vid slagfærdig gjorde Front imod Modstanderne (jvfr.
saaledes IV, 15; VI, 157; X, 463; XIII, 569).
«Spectator» er et tidligt Indlæg for Aarhundredets frisindede
og humane Reformbestræbelser, der som Maal sætter det lyksalige
Seculum, da Dyden triumferer. R. bekæmper Fordomme og forudfattede
Meninger, ironiserer over, at Adelskab og Ærestitler sættes
over sand Fortjeneste, medens al Ære og Højagtelse burde grunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
