Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Riisbrigh, Børge, 1731-1809, Filosof - Riisbrigh (Riisbrich), Frederik Christian, 1754-1835, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skrift dette nye Fænomen til Gjenstand for besindige Undersøgelser,
og om han end ikke – som det snart blev Tilfældet med de fleste
yngre – i ubetinget Tilslutning stillede sig paa Kants Side, ydede
han dog det gjorte Fremskridt sin varme Anerkjendelse. Men var
R. som Videnskabsmand saaledes ikke blandt de særlig fremragende,
var han saa meget mere betydelig ved sin elskelige Personlighed.
Med den største Nidkjærhed røgtede han sit Embede; med varm
Opofrelse tog han sig personlig af de studerende, som han endog
opsøgte for at yde dem Understøttelse, naar han troede dem trængende.
«Uberegnelig», siger J. Møller, «er den Udbredelse af sund
Tænkning, som han befordrede blandt Danmarks og Norges
Embedsmænd», og i sin Nekrolog over ham kalder P. E. Müller ham
«den danske Sokrates».
Nyerup, Lit. Lex.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist.
Kjøbenhavnske lærde Efterr. 1809, Nr. 12.
Molbech, Vidensk. Selsk. Hist.
Mynster, Medd. om mit Levnet S. 134.
K. Kroman.
Riisbrigh (Riisbrich), Frederik Christian, 1754-1835, Søofficer,
Søn af Kommandør Wolqvart R. (f. 1719 d. 14. Sept. 1791)
og Christiane Sophie f. Andresen, er født 13. Juli 1754, og blev
1773 Sekondlieutenant i Marinen. Allerede som Kadet deltog han
i Admiral Kaas’ uheldige Expedition til Algier 1770-71 og senere
i et længere Middelhavstogt, hvor han døjede meget ondt. 1778-83
tilbragte han i engelsk Orlogstjeneste, hvor han gjorde
Tjeneste under de berømte Admiraler Rodney og Hood og bivaanede
mange Træfninger mod Franskmændene i de vestindiske Farvande.
Ved sin Hjemkomst erholdt han, der 1780 var bleven Premierlieutenant,
som Anerkjendelse for sit gode Forhold Kapitajnlieutenants
Karakter samt udnævntes til Generaladjudant. Efter en Del Togter
med de aarlig udrustede Eskadrer tilbragte han 1787-88 i Bergen
hos sin Fader og blev 1790 Kapitajn; var 1795 Chef for Fregatten
«St. Thomas» som Vagtskib i Sundet; han havde her det Uheld
at brække Benet, hvilket satte ham ud af aktiv Tjeneste indtil 1801.
Dette Aar erholdt han Kommandoen over Blokskibet «Vagrien» og
deltog 2. April med stor Ære i Olfert Fischers Kamp paa Reden
mod Nelson. Han kæmpede mod Linjeskibene «Isis» og «Bellona»
foruden flere mindre; af hans Besætning paa 286 Mand faldt 69,
og 48 saaredes; da Skibet til sidst var blevet ganske forskudt,
fornaglede R. Kanonerne, kastede Krudtet over Bord og forlod
«Vagrien» med saa mange Folk, Fartøjerne kunde rumme; det
ødelagte Skrog blev senere brændt af Fjenden. I Dec. s. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
