- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
115

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rimestad, Christian Vilhelm, 1816-79, Skolemand, Politiker, Bladredaktør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der just paa Grund af Kampen gjordes saa storartet som muligt,
var R. en af Talerne, og ved Valgene i Dec. s. A. blev han valgt,
endog ved Kaaring, i Kjøbenhavns 8. Kreds (Nyboder).

R. hørte til Datidens Demokrater. Den 1847 stiftede
Haandværkerdannelses-Forening, i hvilken alle Enhedspartiets Mænd
oprindelig mødtes, blev hurtig en demokratisk Forening, som de
national-liberale forlode, og i denne Forening blev R. Formand i
1852. Paa den Tid var den imidlertid kun en Skygge af sig selv.
Dens Rolle var udspillet, og det samme var Tilfældet med den af
P. F. Lunde (X, 460) stiftede «Forening til Arbejdsklassens Vel».
I Jan. 1853 bleve da de 2 Foreninger smeltede sammen i én
Forening, og R. blev Formand for den nye Forening, som han ønskede
skulde hedde «Foreningen for folkelig Dannelse», men den blev
kaldt «Arbejderforeningen (af 1853)». Der laa heri en Udvidelse
af Foreningens Formaal, ud over hvad R. ønskede, og det hjalp
ikke, at han Aaret efter ogsaa blev Redaktør af Foreningens
Medlemsblad. Foreningen blev væsentlig politisk. Kort efter dens
Stiftelse stiftede Bondevennerne, der vare ivrige for at vinde de
kjøbenhavnske næringsdrivende, et «Folkevennernes Selskab», og dette
Selskab søgte Samarbejde med Arbejderforeningen. Bl. a. sendte
de saaledes begge delegerede til en Komité angaaende
Næringslovgivningens Reform, og her kæmpede R. og J. A. Hansen Side
om Side for Lavsvæsenets tidssvarende Omordning. Forholdene
udviklede sig imidlertid saaledes, at R. 1856 traadte ud af
Arbejderforeningen, i Steden for hvilken der under J. A. Hansens og
L. Müllens Ægide dannedes en «Kjøbenhavns Arbejderforening», ogsaa
kaldet «Arbejderforeningen af 1856». R. virkede nu væsentlig i
Rigsdagen.

Det var Helstatens og Fællesforfatningens Tid. Men inden
den nævnte Forfatning kunde indføres, maatte Grundloven af 1849
indskrænkes. Herom stod Kampen i 1855, og R. stemte med
Bondevennerne imod Indskrænkningen; han holdt paa Junigrundloven.
S. A. var det en Interpellation af R., der lod Indenrigsministeren
tilsige, at det nu skulde blive Alvor med Forelæggelsen af et
Forslag til en Næringslov, den Lov, der 1857 slog Næringsfriheden
fast, hvad der bragte R. i livlig Polemik med de i Kjøbenhavns
Haandværkerforening samlede lavsvenlige Haandværkere. Sin
betydeligste Rolle i Rigsdagen spillede R. imidlertid i 1858, da
Bondevennerne gjorde ham til Ordfører for Finansudvalget. Han stod
samtidig som Formand for «Venstres Klub», hvis Kjærne bestod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:36 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free