Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rimestad, Christian Vilhelm, 1816-79, Skolemand, Politiker, Bladredaktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Arbejderforeningen af 1860», der endelig realiserede hans Ønskers
Maal. Den skulde «kraftig fremme den arbejdende Klasses
Oplysning og Dannelse, de nødvendige Betingelser for og de rette
Bærere af denne Borgerklasses Velvære, ogsaa i materiel Henseende».
Han lagde Vægt paa Foredrag, af hvilke han selv i Foreningen
holdt en Mængde; han skaffede Foreningen et Bibliotek; han
redigerede dens Blad og stod i det hele som dens absolute Fører, ogsaa
paa dens Rejser og Udflugter, der ikke alene gik til Byerne paa
den anden Side Sundet, men til Verdensudstillingerne i London,
Paris og Wien. Nu havde han fundet sin rette Plads. Hans
storslaaede og glade Naturel passede fortrinlig her, og hans
Veltalenhed gjorde Virkning. «Arbejderforeningen af 1860» blev en stor
og betydende Forening, saaledes som det bl. a. viste sig under
Begivenhederne i 1864; men naar R. saa ofte er kaldt Arbejderfører,
er der noget urigtigt heri; det var navnlig den jævne Borgerstand,
der samledes om ham. Hans Stilling kommer i det hele
klart frem paa det nordiske Industrimøde i Kjøbenhavn 1872.
R., der stod som Næstformand i «Foreningen af 1862 til den
indenlandske Industris Fremme», talte paa dette Møde under de
industridrivendes Tilslutning imod al utidig Frihandelslyst. og som
Indleder af Diskussionen om Arbejderspørgsmaalet erklærede han
ikke alene – med Front imod den da fremkomne saakaldte
Husholdningsforenings-Bevægelse – Udbredelse af Oplysning og
Dannelse for Hovedmidlet til at forbedre Arbejdernes Vilkaar, men
paastod yderligere, «at der ikke existerede noget Arbejderspørgsmaal
som saadant i vore Dage». Den socialistiske Bevægelse, der
Aaret før var begyndt her hjemme, viste i sin Udvikling, at han
her saa helt urigtig, men selvfølgelig kunde hans Forening, just
efter sin Sammensætning, godt tilbageslaa de Forsøg, der fra
socialistisk Side snart bleve gjorte paa om muligt at blive Herre i den.
Da Regeringen i 1875 nedsatte en Kommission til Undersøgelse af
Arbejderforholdene i Danmark, var R. selvskrevet Medlem, men da
den i 1878 afgav sin Betænkning, hedder det i Indledningen, at
R. havde været forhindret i at deltage i Kommissionens afsluttende
Møder. Han havde været syg, og efter længere Tids vedblivende
Sygdom døde han 11. Avg. 1879. Hans Bortgang føltes som et
haardt Slag i Arbejderforeningen, der talrig gav Møde ved hans
højtidelige Jordefærd; paa Foreningens Stiftelsesdag Aaret efter blev
der rejst et Mindesmærke paa hans Grav. Han begyndte sin
Livsgjerning som ung, livfuld Lærer, og i hele hans senere Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
