- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
128

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rink, Hinrich Johannes, 1819-93, Geograf - Rink, Hinrich Johannes, 1819-93, Geograf - Rist, Johan Georg, 1775-1847, Diplomat, Regeringsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kolonibestyrer Jørgen Nielsen M. og Antonette Ernestine Constantine
f. Tommerup. Signe R. har gjort sig bekjendt ved novellistiske
Skildringer af Grønlændernes Liv og Brydninger med den danske
Kultur, deriblandt «Koloniidyller fra Grønland» (1888).

Erslew, Forf. Lex.
Geogr. Tidsskr. XII, 162 ff.
Medd. om Grønland XVI, S. i-iv.
The geograph. Journal (London) 1894.

P. Lauridsen.


Risbrigh, s. Riisbrigh (ovfr. S. 106 f.).


Risom, Jens Lauridsen, –1694, Godsejer, fik 1656
Bestalling som Ridefoged paa Bornholm og spillede 2 Aar efter en
fremtrædende Rolle ved Øens Gjenerobring, i det han selv tredje
sammen med Jens Koefoed (IX, 335) tog Printzenskøld til Fange paa
Blykobbelgaard. Til Belønning skjænkede Kongen ham 1660 frit
paa hans, Hustrus og længstlevende Barns Levetid Nebbegaard ved
Fredericia med tilhørende Mølle. Gaarden, som var lagt øde af
Svenskerne i foregaaende Krig, forsynede R. med nye Bygninger,
ligesom han satte dens Jorder i god Stand, særlig ved Hjælp af
en ham 1663 tilstaaet Bevilling til Opstaldning af Stude, og 1676
fik han den efter gjentagne Ansøgninger foræret til Ejendom.
Samtidig var han ved et heldigt Magelæg med Kronen kommen i
Besiddelse af et betydeligt Bøndergods i Omegnen. R., der 1680
havde kjøbt Herregaarden Brandbjærg ved Vejle og 1689 var bleven
Assessor i Kommercekollegiet, ligesom han jævnlig af Regeringen
blev brugt som Kommissær, døde paa Nebbegaard i Begyndelsen
af 1694. Hans Hustru, Sophie Lauridsdatter, var død før han.

Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. VI, 19 ff.

C. E. A. Schøller.


Rist, Johan Georg, 1775-1847, Diplomat, Regeringsraad,
var født i Landsbyen Niendorf tæt nord for Hamborg 23. Nov.
1775 og var Søn af en Præst. Først fik han akademisk Uddannelse
paa Gymnasiet i Hamborg, senere studerede han ved Universiteterne
i Jena og Kiel, og derefter kom han 1797 til Kjøbenhavn,
hvor han blev Privatsekretær hos Finansminister Schimmelmann.
Han kom nu i Forbindelse med hele den Schimmelmann-Bernstorff-Reventlowske
Kreds i Kjøbenhavn, og han var derved
taget under Vingerne af de Mænd, der den Gang havde mest
at sige her hjemme paa Statslivets Omraade. En Virkning af
den Velvilje, som Udenrigsminister Christian Bernstorff fattede for
ham, var, at han kom ind paa den diplomatiske Bane. Han var
Legationssekretær i St. Petersborg fra 1801 til Slutningen af 1802

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free