- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
135

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ritter, Jonathan Christian Wilhelm, 1775-l821, Læge, geologisk og botanisk Forfatter - Ritto, Ole Peter Hans Christian, f. 1847, Forfatter og Oversætter - Ritzau, Erik Nicolaj, f. 1839, Direktør for et Telegrambureau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en ikke ringe Belæsthed i den videnskabelige geologiske Litteratur.
R. har ogsaa udgivet Oversættelser af forskjellige franske,
novellistisk behandlede Biografier.

Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Poggendorf, Biogr.-lit. Handworterbuch der exacten Wiss.

K. Rørdam.

– J. C. W. Ritter har som Botaniker næppe efterladt sig andre
Spor end en paa Tysk affattet Beskrivelse af de i Slesvig og
Holsten samt de tilgrænsende Hansestæder vildtvoxende Blomsterplanter,
der udkom i Tønder 1816 og i det følgende Aar blev forøget med
et Tillæg, der udkom i Augustenborg og indeholder et Udvalg af
de større, mest iøjnefaldende blomsterløse Planter, men er uden
Betydning. Værket udgaves paa eget Forlag og kunde kun erholdes
hos Forfatteren selv. Blandt sine Kilder nævner han i Fortalen
Hornemann og «Flora Danica», som han ogsaa flittig har benyttet.
R. har med dette Skrift vistnok bidraget en Del til at udbrede
Plantekjendskab i de tysktalende Dele af Hertugdømmerne, men
noget nyt for Videnskaben bringes ikke, og der er kun givet meget
faa Bidrag til Oplysning om Arternes Udbredelse i Landet.

E. Rostrup.


Ritto, Ole Peter Hans Christian, f. 1847, Forfatter og Oversætter.
R. er født 16. Nov. 1847 i Gammelby ved Vejle. Forældrene
vare Cand. phil., Landmaaler R. og Eleonora f. Momme.
1863 afgik han ved Realafgangsexamen fra Horsens lærde Skole,
arbejdede derefter en Tid ved Hærens Intendantur og var 1868-71
ansat ved Statstelegrafen i Aarhus. Siden har han virket i samme
Egenskab i Kjøbenhavn, fra 1896 som Overtelegrafist. Foruden at
R. har leveret originale æsthetiske Bidrag til Blade og Tidsskrifter
(Digte og Smaafortællinger), har han oversat adskilligt fra Fransk;
her er især at fremhæve hans smukke metriske Gjengivelse af det
oldfranske Heltedigt «Chanson de Roland» (1897). Han ægtede
1888 Dagmar Wilstrup, Datter af Overlærer, Cand. theol. J. C. W.
i Kjøbenhavn.

E. Gigas.


Ritzau, Erik Nicolaj, 1839-1903, Direktør for et Telegrambureau,
er Søn af Skomagermester Niels Lauritz R. og Caroline Elisabeth
f. Bergeskov. Han fødtes 30. April 1839 i Kjøbenhavn og gik i
Melchiors Skole indtil sin Konfirmation. Han var oprindelig bestemt
til at ansættes paa et Handelskontor i Hamborg og nød derfor
særlig Undervisning i Fransk, Engelsk, Tysk og Handelsregning,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free