- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
143

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodriguez, Carlos, 1618-89, Sprogmand - Rodriguez, Frederik Christian, 1668-1726, Præst - Rodsteen, Christian, o. 1660-1728, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvad det i Formlære og Syntax har analogt med Latinen. Den
slutter med en ganske lille Lydlære, d. v. s. saadan som man kunde
præstere den paa de Tider. Ved et Par enkelte Udtaleangivelser
tjener Bogen ogsaa til Oplysning om Datidens danske Udtale.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Forhandlinger p. d. 4. nord. Filologmøde (1892) S. 223.
Werlauff, Efterretn. om det st. kongl. Bibl., 2. Udg., S. 92 ff.

E. Gigas.


Rodriguez, Frederik Christian, 1668-1726, Præst, blev født
i Kjøbenhavn og var Søn af ovennævnte Professor Carlos R. Han
blev Student 1688 fra Kjøbenhavns Skole og tog 1690 Attestats.
1695 blev han som Hovmester for en Knuth optaget i det kongl.
Ridderakademi i Kjøbenhavn. 1698 udnævntes han til Præst i
Kjærteminde, men uden at tiltræde der fik han strax efter ny
Udnævnelse til Sognekaldet i Nakskov, og inden han rejste til sit
Embede, tog han Magistergraden. Aaret efter holdt han Bryllup
med den 16aarige Ida Sophie Hofman (d. 1722), Datter af
Justitsraad, Overkrigskommissær i Norge H. 1705 skulde han have
fulgt som Konfessionarius med Frederik IV’s yngste Broder, Prins
Vilhelm, paa Udenlandsrejse; men da Prinsen uventet døde i
Kjøbenhavn, maatte R. vende tilbage til Nakskov. 1706 blev han
Herredsprovst. Han havde oftere haft Lejlighed til at prædike paa Tysk
for Enkedronningen paa Nykjøbing Slot. Ved indtraadt Vakance
blev han derfor 1712 udnævnt til Slotspræst i Kjøbenhavn med
Forpligtelse til at prædike baade paa Dansk og Tysk. 1715
forflyttedes han til Sognepræst ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn.
Han døde 25. April 1726. Efter sin 1. Hustrus Død indgik han nyt
Ægteskab, med Louise de Buchwald (f. 1699), Datter af Etatsraad
Johs. de B. (III, 225). 7 Maaneder efter R.s Død ægtede hun
Justitsraad M. H. Basballe (I, 578); hun døde 1756.

Zwergius, Siellandske Clerisie S. 774.
Rhode, Laalands og Falsters Hist. I, 124 f. (jvfr. Friis’ Udg. I, 103).

A. Jantzen.
o. 1660-1728, Officer">

Rodsteen, Christian, o. 1660-1728, Officer, var Søn af
nedennævnte Admiral Marqvard R. og dennes 1. Hustru. Han blev 1684
Kapitajn ved Marineregimentet, 1693 ved Fodgarden, 1695
Oberstlieutenant ved førstnævnte Afdeling. Under Krigen 1700 blev han
Oberst og hvervede et Dragonregiment, der endnu s. A. under R.s
Kommando blev slaaet sammen med holstenske Dragonregiment og
sendt til Sachsen. 1701 bleve Regimenterne atter skilte, og R. blev
med sit oprindelige Regiment afgiven til det Korps, der i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:38 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free