- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
158

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rohmann, Jørgen Lindegaard, 1797-1860, Præst, Historiker - Rohn, Anton Christopher, 1696-1774, Præst - v. Rohr, Julius Philip Benjamin, o. 1735-1792, Planteøkonom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Cathrine Louise Gøtzsche (f. 7. Juli 1811 d. 31. Okt. 1885),
Datter af Sognepræst Hans Philip G. i Jyderup.

Wiberg, Alm. Præstehist. II, 690.
Erslew, Forf. Lex.

Vilh. Bang.


Rohn, Anton Christopher, 1696-1774, Præst, blev født 26.
Dec. 1696 i Wilster, hvor hans Fader, Anton Erich R., var
Apotheker. Efter flere Ansættelser i Præsteembeder i Holsten (1722 i
Eddelack i Sydditmarsken, 1725 i Bovenau mellem Kiel og
Rensborg, 1729 i Rensborg) kom han 1729 som 2. Diakon til Petri
Kirke i Kjøbenhavn; blev øverste Diakon 1731 og Sognepræst
sammesteds 1746. Han fik 1736 Titel af Konsistorialraad. 1766
nedlagde han paa Grund af Alder og Svagelighed sit Embede og
udgav 1768 som et Mindeskrift om sin Præstegjerning «Denkmal
der Liebe in einigen Predigten». Han døde 12. Maj 1774. R.
tilhørte ganske den under Christian VI herskende religiøse Retning
og var til sin høje Alderdom nøje knyttet til Brødresocietetet i
Kjøbenhavn. Regeringen satte Pris paa ham og benyttede ham oftere
i særlige Kommissioner. Han var 2 Gange gift: 1. (1722) med
Cathrine Elisabeth f. Schwinger (d. 1746, 53 Aar gammel), 2. (1747)
med Enke efter Livkirurg, Justitsraad H. G. Blumenberg, Christiane
Dorthea f. Schmidt. Han blev viet til hende af Hofpræst Bluhme
paa sin Gaard «Spurveskjul» ved Lyngby. Det fortjener endnu at
nævnes, at R. forstod at vælge dygtige Huslærere til sine Børn;
saaledes var Ludv. Harboe, den senere Biskop (VII, 84), i hans Hus
1735-38 og efterfulgtes af O. H. Moller 1738-42, den senere
bekjendte Skolemand og Genealog (XI, 372).

Hellmann, Süderdithmars. Kirchenhist. S. 129 f.
Kirkehist. Saml. 4. R. I, 301; II, 443; V, 653.
Lengnicks Stamtavle A. C. Rohn.

A. Jantzen.


v. Rohr, Julius Philip Benjamin, o.1735-1792, Planteøkonom,
er Søn af Domherre Julius Bernhard v. R. i Merseburg og lagde
sig efter sin lærde Faders Tilskyndelse efter Naturvidenskaberne; i
den Anledning studerede han bl. A. Fysik, Mathematik og Medicin
i Halle. Under de daværende Krigsforhold i Tyskland mistede
han sin Formue; han maatte da afbryde sine Studier, og 1757 søgte
og fik han den lille Bestilling som Landmaaler paa de
dansk-vestindiske Øer. Her blev han desuden 1765 Overkonduktør ved
de kongelige Fæstninger med Kapitajns Rang og 1770 Bygningsinspektør
paa Øerne. Da Kommercekollegiet ønskede at udvikle
Øernes Bomuldsproduktion, blev dets Opmærksomhed henledt paa
ham, der trods smaa Kaar stadig havde drevet ganske omfattende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free