- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
159

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Rohr, Julius Philip Benjamin, o. 1735-1792, Planteøkonom - Rohweder, Jørgen, kaldet Steinberg, 1605-44, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

naturvidenskabelige Studier, og 1783 tiltraadte han paa Kollegiets
Foranstaltning en 2aarig Rejse til de omliggende Øer og det
amerikanske Fastland for at studere Bomuldsdyrkningen der. Hans
Resultater foreligge i Skriftet «Anmerkungen üb. den Cattunbau» (I-II,
1791-93), der udgaves af hans Ven, den dygtige medicinske Professor
i Kiel P. G. Hensier (VII, 371). 1786 fik R. som Anerkjendelse
Fortjenstmedaillen i Guld og en Gratifikation. 1791 fik han
Afsked fra sine Embeder med Titel af Oberstlieutenant, og kort
efter engageredes han til at gaa til den danske Koloni paa
Guineakysten, men Skibet, hvormed han i den sidste Halvdel af
1792 forlod Vestindien, er der aldrig senere hørt noget til.

Nyerup, Lit. Lex.
Skrifter af Naturhist.-Selsk. II, i, 205 f.
Fonden ad usus publ. I.
Thaarup, Det danske Monarkies Statistik VI, 620. 637 f.

C. Nyrop.


Rohweder, Jørgen, kaldet Steinberg, 1605-44, Officer,
fødtes 26. Avg. 1605 paa Gaarden Steinberg (Rensborg Amt), som
hans Fader, Hans R., der hørte til en i Hertugdømmerne ret
udbredt Slægt, havde faaet i Arvefæste af Kongen; Moderen hed
Margrethe Ratkesdatter. J. R. begyndte som Skriverdreng. Som
Musketer ved Marqvard Rantzaus Regiment tjente han dernæst under
Christian IV i Kejserkrigen 1625-29, siden stod han som Officer
i hollandsk, svensk og fransk Tjeneste. Efter Opfordring fra Grev
Christian Pentz vendte han hjem o. 1638, da det saa ud til Krig
her, og levede saa paa sin Fædrenegaard, indtil han, da Torstenson
i Dec. 1643 faldt ind i Holsten, paa ny traadte ind i den danske
Hær, som Kapitajn ved Pentz’ Regiment og Kommandant i Krempe.
R. satte hurtig denne lille Fæstning i en saa fortrinlig Forsvarsstand,
at Svenskerne ikke ansaa det for raadeligt at give sig i Kast
med den. Med Krempe som Udgangspunkt foretog han dernæst
en Række Strejftog, der hos Ven og Fjende skaffede ham Ry som
en fremragende tapper og dygtig Partigænger. En Mængde Fanger,
Trofæer og Bytte faldt i R.s Hænder paa disse Tog. Det betydeligste
af dem var det, hvorved han 5. Juni 1564 bemægtigede sig
den befæstede Del af Itzeho (Neustadt), en Erobring, der var af stor
Betydning for hele Krigsførelsen i Holsten. Til Belønning optog
Christian IV R., der i April var udnævnt til Oberstlieutenant, i
Adelstanden. Hans Bedrifter i den sidste Del af Aaret stode ikke
tilbage for dem i den første. 8. Sept. forsvarede han Steinburg
Skanse saa eftertrykkelig mod Helm Wrangel, at denne med sit
Korps trak sig helt ud af Holsten, og Maanedsdagen efter tvang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free