Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rose, Christoffer Pauli, 1723-84, Skuespiller - Rose, Elisabeth Cathrine Amalie, 1738-93, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenstand-Goiske, Kritiske Efterretn. om den danske Skueplads S. 56 ff.
Overskou, Den danske Skueplads II og III.
Holbergs Komedier, Jubeludg., III, 2.
P. Hansen, Den danske Skueplads I.
Arthur Aumont.
Rose, Elisabeth Cathrine Amalie, 1738-93, Skuespillerinde,
fødtes 1738 (døbt 25. Sept.) i Kjøbenhavn som Datter af Guldsmed
Matthias Bøttger og Else f. Lindegaard. Jfr. Bøttger, som hun hed
den største Del af sin Levetid, fik, endnu ikke fyldt 14 Aar, 28. Juni
1752 sin første Fremtræden paa Scenen som Leonora i «Kilderejsen»;
Publikum fandt ikke stærkt Behag hverken i hendes Person
eller i hendes Spillemaade, men ved Holbergs Bevaagenhed fik hun
Roller – Jfr. Materna (XII, 560) havde netop da trukket sig
tilbage –, og da Jfr. Thielo snart efter (5. Febr. 1754) døde, blev
Jfr. B. mere ved Begivenhedernes Sammentræf end ved sit Talent
Skuepladsens Primadonna, og hun forstod, maaske ikke altid paa
den elskværdigste Maade, at haandhæve denne Stilling i mange
Aar: endnu saa sent som i Slutningen af i78o’erne var hun den
næsthøjst gagerede Skuespillerinde, kun Eickstedts Favoritinde, Jfr.
Møller (ɔ: Mad. Frydendahl), stod i saa Henseende højere. Jfr. B.s
Repertoire omfattede Komedien som Tragedien, Idyllen som
Parodien, hun spillede Elskerinder og Koketter, Ingenuer og Heltinder,
paa Vers og paa Prosa; hun maatte have været noget nær et Geni,
om hun havde kunnet magte hele dette Repertoire, og i Virkeligheden
var hun kun en Brugbarhed, som Tidens Fattigdom paa Skuespillerinder
gav Roller og Vanens Magt Anseelse blandt Publikum. Hun repræsenterer
paa den danske Scene Fiskebensskjørt-Tragedien: hendes Anstand var
kunstlet indtil Stivhed, hendes Deklamation mekanisk
ved den bestandige Svingen mellem opstyltet
Svulst og graadkvalt Føleri; overført til det borgerlige Skuespil og
Komedien blev denne Spillemaade til Unatur, og Maniereretheden
frøs Følelsen paa Skuespillerindens Læber. Medens hun saaledes
ikke traf den naturlige Tone hos Elskerinden, fandt hun derimod
– endnu oppe i Aarene – slaaende Udtryk for den pur unge
Piges Nyfigenhed, ligesom hun med kraftige Træk tegnede den
erfarne Kvindes Koketteren. I sine sidste Aar gled hun, der 28.
Juli 1779 ægtede ovfr. nævnte C. P. R., ikke uden Held over i
det ældre Konefag; 1. Nov. 1792 optraadte hun sidste Gang som
Marquisen i «Den virkelige vise» og døde 23. Febr. 1793. I sine
unge Dage havde hun, der var Veninde med Jfr. Biehl, forsøgt
sig som dramatisk Forfatterinde med Femakts-Komedien «Clarice
eller den forrejste Frøken», men deri viste sig i scenisk som litterær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
