Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkilde, Adolf Marius, 1816-82, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
temmelig tidlig taget sin Beslutning: han vilde være Skuespiller,
lige saa fast stod Faderen ved sit: Sønnen skulde i alt Fald først
være Student, og derfor blev han sat i Huset hos Stiftspræst Storm
paa Vallø. Forberedt af denne og dimitteret til Universitetet af
senere Departementschef C. Weiss tog R. 1836 Examen artium, og
inden et Aar var forløbet, stod han 29. Marts 1837 paa det kongl.
Theaters Scene som Ludvig Thostrup i «Østergade og Vestergade».
Debuten var ganske heldig-, man kunde ikke andet end anerkjende
den Forstandighed, der prægede hans Tale, og den Bestemthed,
hvormed han holdt Figuren fast, men Valget af denne Rolle, der
hørte til Faderens mest yndede Figurer, udfordrede til
Sammenligning med ham, og denne faldt ikke ud til Sønnens Fordel:
han besad nok en umiskjendelig Slægtslighed med Faderen, men
han ejede ikke dennes springske Komik, og Publikum, der vel
havde ventet en yngre Udgave af Faderen, skufledes ved Sønnens
distinkte Soberhed. En lignende kølig Anerkjendelse modtog han
for Fremstillingen af sine 2 følgende Debutroller, Klister i «De
uadskillelige» og Henrik i «Kong Salomon og Jørgen Hattemager».
1837 ansattes R. som Elev ved Theatret, men førte i de
paafølgende 2 Theateraar en temmelig ubemærket Tilværelse: han
formaaede ikke at gjøre sig gjældende ved Siden af Faderen og
Phister, og samtidig indehavde Chr. Foersom det Spidsborger-Repertoire,
hvori R.s gammelkloge Tørhed kunde have fundet sin
Plads. Saaledes spærret ude fra Skuespillet satte R., der var i
Besiddelse af en udviklet musikalsk Sans, og hvis Sangstemme
allerede i 12-13 Aars Alderen paa Sibonis Konservatorium havde faaet
en grundig Fordannelse, sit Haab til Syngespillet, og det lykkedes
ham 28. Maj 1839 at komme frem i saa betydelig en Rolle som
Leporello i «Don Juan», men hverken for Sangens eller Spillets
Vedkommende slog han igjennem, og da han saaledes heller ikke
paa dette Omraade saa Vej frem for sig, søgte han til Christiania
Theater.
Dette var paa den Tid for den aldeles overvejende Del –
baade i Henseende til Repertoire og Personale – dansk, og R.s
Talesprog lagde ham derfor ingen Hindring i Vejen, var ham
snarere en Anbefaling. 9. Okt. 1839 optraadte R. første Gang i
Christiania som Leporello i «Don Juan», netop den Rolle, hvori
han havde lidt sit sidste Nederlag i sin Fødeby, dette turde
vistnok være mere end et tilfældigt Spil af Skæbnen, snarere viste
det en selvbevidst Stædighed, en Art Trods hos R. I Christiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
