Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkilde, Christen Niemann, 1786-1861, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar efter forbedredes hans Kaar, da han i Nov. 1812 forfremmedes
til Kantor ved selve Domkirken og Overlærer ved Fattigskolerne.
Medens R. inden for en snæver Vennekreds dyrkede Musikken som
lidenskabelig Violinspiller, fandt han i Klubben «Polyhymnia»,
almindelig kaldet «Dramatikken», rig Lejlighed til over for et større
Publikum at udfolde de dramatiske Anlæg, der alt havde givet sig
til Kjende i hans Pudsenmagerier paa Skolebænken. Ved de
Forestillinger, som Klubben 1814 gav til Ære for Prins Christian (VIII),
fik denne Blik for R.s ualmindelige komiske Evner og opfordrede
ham, i det han lovede ham sin Støtte, til at søge Ansættelse ved
det kongl. Theater i Kjøbenhavn. R. var nem at overtale, og i
al Hemmelighed tog han til Kjøbenhavn og fremstillede sig for den
kongl. Theaterdirektion, og da han af denne var fundet værdig til
Antagelse, opgav han sit beskedne, men sikre Levebrød i Aarhus
for den højst usikre, men ulige mere glansfulde Fremtid som
Kunstner; vel var han i Okt. 1815 bleven ansat som kongl.
Skuespiller med 500 Rdl, i aarlig Gage, men vilde det lykkes ham at
vinde fast Fodfæste paa Scenens skraanende Gulv?
Efter et halvt Aars Ventetid fik R. 19. Marts 1816 sin Debut
som Balozi i «De tre Galninger». R. havde sat sit Haab til en
komisk Debutrolle, men Direktionen, der var i Trang for en
Syngespilelsker og havde antaget ham som «syngende Skuespiller», valgte
at forsøge hans meget smukke Brysttenorstemme i dette Elskerparti;
skjønt det ikke rigtig laa for hans Stemme, tilfredsstillede han fuldt
ud i musikalsk Henseende, men som Elsker gjorde han en ynkelig
Figur. Alligevel vare hans følgende Roller ligeledes lyriske
Sangpartier, som Jørgen i «Vinhøsten», Naphtali i «Josef og hans
Brødre», Gothard i «Apothekeren og Doktoren», Orpheus i «Trylleharpen»;
vel klarede R. med Bravour alle sanglige Vanskeligheder,
men han følte, hvorledes han med hver ny Rolle tilsatte Publikums
Velvilje mere og mere; dog Direktionen vendte det døve Øre til
alle hans Bønner om dog en Gang at faa Lov til at vise sig i en
komisk Rolle, indtil han i et Anfald af fortvivlet Galgenhumor
tilbød at udføre en af den forgudede H. C. Knudsens Glansroller,
Hippeldanz i «Epigrammet»; da slog den til, og 5. Maj 1817 fik
R. sin Vilje. Hans magre Ansigt med de skarpe Træk og hans
smalle, kantede Figur med de utrolig tynde Ben passede saa slet
som- vel muligt til det joviale Kjødbjærg, Knudsen her havde
fremstillet, og de kunstige Hjælpemidler, Vatkinder og Maveudstopning,
R. havde taget sin Tilflugt til, vare godt paa Veje til ganske at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
