Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkilde, Christen Niemann, 1786-1861, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(April 1826) bidrog R. ved sin virtuosmæssige Drenge forsorenhed i
Hans Mortensens Rolle væsentlig til Sejeren, men da «Recensenten
og Dyret» et halvt Aar senere gik over Scenen, viste det sig, at
R., ihvorvel han nedlagde al sin personlige Løjerlighed i Trop,
ikke endnu besad tilstrækkelig Myndighed til at føre den frelst
gjennem Publikums æsthetiske Forargelse; dertil krævedes hele
Heibergs filosofiske Dialektik («Om Vaudevillen som dramatisk
Kunstart»). Ogsaa i Heibergs følgende Vaudeviller (1827) udmærkede R.
sig: i «Et Æventyr i Rosenborg Have» som Peter med en ny
Variant af sine kjøbenhavnske Drenge og i «De uadskillelige»
som Hummer ved en burlesk Forklædningskomik. Medens R.
saaledes upaatvivlelig har bidraget væsentlig til Vaudevillens
sejerrige Indgang paa den danske Scene, grundfæstede, for ikke at sige
grundlagde, den lige saa umiskjendelig R.s Popularitet, og alligevel
søgte R. netop paa denne Tid for Alvor Overgraverembedet ved
Helliggejstes Kirke, men et Gagetillæg – han var nemlig altid i
Pengeforlegenhed – bragte ham til atter at opgive denne Plan.
R. udvidede stadig sit Talents Rækkevidde: i «Familien Riquebourg»
(1831) lykkedes det ham at finde ægte Udtryk for den halv
komiske og halv rørende Godlidenhed hos den noget ældre Mand,
en Evne, han senere udviklede i en Række Roller (den gamle tro
Tjener Joseph i «For evigl», den enfoldige Trane i «Hovmesteren
i Knibe»), og som kulminerede i hans ædle og dog komiske Michel
Perrin (1835). Efter Ryges Død (1842) arvede R. de Holbergske
Jeronimuser, af hvilke han endnu s. A. spillede 2, nemlig i «Jean
de France» og i «Julestuen», ligeledes løftede han s. A. en anden
Arv efter Ryge: Per Degn i «Erasmus Montanus», og senere paa
Sæsonen udførte han sit Holbergske Mesterstykke: Vielgeschrei i
«Den stundesløse» (1843); Aaret efter føjede han endnu Corfits i
«Barselstuen» til sit Holberg-Repertoire. R. stod da paa sin Kunsts
Højde; han bevarede endnu i mange Aar sin Ungdommelighed og
Opfindsomhed og skabte flere geniale Karikaturer som den gjæstfri
Assessor Svale i «Æventyr paa Fodrejsen» (1848) og den
storpralende Parolles i «Kongens Læge» (1850), den tossegode Iversen
i «Abekatten» (1849) og den slyngelagtige Sidi Numan i «Scheik
Hassan» (1851). 8. Jan. 1856 fyldte R. 70 Aar, 8 Dage efter gaves
en Beneficeforestilling for ham, ved hvilken han, der den Aften
spillede Michel Perrin og Trop, modtoges med stormende Bifald
og fremkaldtes 2 Gange. Nogle Maaneder efter skabte han i «Den
ældste» et sandt komisk og rørende elskværdigt Billede af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
