- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
199

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Erik, 1612-81, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Prinsen, der holdt Hof paa Nykjøbing Slot. 1640 ledsagede R.
Hannibal Sehested paa dennes Ambassade til Madrid, gjorde med
Hans Ulrik Gyldenløve og Dr. Otto Sperling en Rejse rundt i
Spanien og vendte hjem til Søs, hvorefter han atter havde
Tjeneste ved Prinsens Hof, indtil han 1642 blev Lensmand paa Halsted
Kloster og Krigskommissarius i Laaland-Falster; 1643 blev han
Landkommissarius. 1651 ombyttede han Halsted med Aarhusgaard Len,
hvormed fulgte Stiftsbefalingsmandsembedet over Aarhus Stift. 1660
fik han i Steden for dette Len Kalø Len eller Amt, hvormed han
1661 atter forenede Aarhus Stiftamt; fra begge Amter dimitteredes
han 1666. 1661-64 havde han tillige bestyret Stjærnholm Amt.
Denne paafaldende Fjærnelse fra hans Embeder synes at tyde paa,
at R. har været i Unaade hos Frederik III, og man har ment, at
denne skulde skrive sig fra den mislykkede Ambassade, som han
1652 i Forening med Peder Reedtz havde til Republikken England.
Bekjendt er hans djærve Svar til Cromwell, der holdt sig op over
hans for en Forhandler om vanskelige Sager paafaldende
ungdommelige Udseende, at om hans Skjæg endnu kun var ungt, var
det dog ældre end Cromwells Republik.

Efter sin Dimission trak R. sig tilbage til Rosenholm, som
han 1642 havde arvet efter sin Fader, hvem han lignede i Lærdom
og aandelige Interesser; ovennævnte Sperling kalder ham en
«modest og in omni scibili velstuderet Herremand». Han havde paa
Gaarden sit eget Laboratorium, en Apotheker, en Bogbinder og
adskillige Exercitsmestre m. fl., og ligesom i hans Faders Tid var
Rosenholm et Slags Akademi for unge Mennesker. Han ejede
desuden Vosnæsgaard. En af hans Hovedsysler var Kemien, og en
Mand som Ole Borch havde i ham en Velynder. Om hans levende
kristelige Interesse og nøje Kjendskab saa vel til Bibelen som til
Kirkefædrene vidner et voluminøst Skrift: «Sjælens Frelse ved
Dødsens idelig Betragtelse», som han udgav 1666. Adskillige af ham
forfattede Manuskripter af theologisk Indhold brændte med
Universitetsbibliotheket 1728.

Under Christian V kom R. atter til Værdighed; 1673 blev han
Etatsraad, Assessor i Statskollegiet og Højesteret, og endelig 1675
fik han igjen sit gamle Embede, i det han efter Grev Mogens
Friis’ (V, 441) Død udnævntes til Stiftsbefalingsmand over Aarhus
Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm
Amter med Titel af Gehejmeraad. Efter et Par Aars Sygdom
døde han 13. Okt. 1681. – Gift 1. (17. Nov. 1644) med Margrethe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free