Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Erik Ottesen, 1519-75, til Valsøgaard, Arreskov, Kjærstrup, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kronen. Vel medførte Syvaarskrigens Udbrud, under hvilken Lybek
var Danmarks Forbundsfælle, at man traadte mindre skarpt op i
Bergen; men i alt væsentligt var inden Syvaarskrigens Udbrud
Værket fuldført: det tyske Kontor var trængt tilbage fra sin
egenmægtige Stilling som en Stat i Kommunen; det var blevet den
norske Krones Undersaat,, der maatte lystre Lands Lov og Ret
og deltage i de almindelige Afgifter, saa at Bergens øvrige
Handelsstand kunde gaa en roligere Udvikling i Møde.
Ogsaa fra Enehandelen paa Nordlandene var Kontoret trængt
tilbage, i det Bergens egne Indbyggere fik Ret til at deltage i
denne Handel. Handelsforholdene i Nordlandene havde R. stadig
sin Opmærksomhed henvendt paa; da Englænderne netop i disse
Aar begyndte Handelen paa Rusland, foreslog han, at der skulde
afkræves dem Told ved Vardøhus, en Tanke, som dog først senere
gjennemførtes. Ogsaa i mange andre Henseender viste E. R. sig
som en særdeles virksom Lensmand. Han var i det hele taget
den af de 3 Brødre, som da samtidig vare Medlemmer af Danmarks
Riges Raad, der havde det videste Blik og det kraftigste Initiativ;
i den Henseende nærmer han sig til Mænd som Christoffer
Valkendorf og Peder Oxe. Selv med Tanken om Gjenopdagelsen af
Grønland syslede han. Efter Paalæg fra Regeringen havde han strax
taget fat paa Opbygningen af det mægtige Taarn paa Bergenhus,
der endnu den Dag i Dag pranger med Rosenkrantzernes og
Hardenbergernes Vaaben som et tydeligt Vidnesbyrd om det falske i
Traditionen, naar dette Taarn endnu af og til kaldes Valkendorfs.
Taarn; denne havde bevislig ikke haft det mindste med Taarnets
Opførelse at gjøre; Traditionen har jo i det hele taget tillagt
Valkendorf Fortjenesten for alt i Bergen, skjønt en Del først blev
udført af E. R. Ogsaa et andet synligt Minde om sig har E. R.
efterladt sig i Bergen, det store Hus, han opførte i Strandgade
(«Muren»), midt paa den efter ham opkaldte
Rosenkrantz-Alminding («Muralmindingen»). Men han var en myndig Lensherre
og kom ved flere af sine Foranstaltninger af og til i Strid ikke
blot med det tyske Kontor, men ogsaa med Borgmestre og Raad
og med sin gejstlige Medhjælper Biskoppen, der maatte finde sig
i, at Kapitelsgodset blev fordelt paa flere Hænder end tidligere,
hvorved flere Præbender tillagdes Slotsskrivere og andre til E. R.,
nærmere knyttede Personer.
Under Syvaarskrigen viste E. R. en meget stor Virksomhed.
Han opbød Leding baade af Borgerskabet og Landbefolkningen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
