Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Erik Ottesen, 1519-75, til Valsøgaard, Arreskov, Kjærstrup, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog ikke uden Modstand ved flere Lejligheder fra
Landbefolkningens Side, hvilken han dog ved Fasthed og Klogskab fik
dæmpet. Han begyndte selv at bygge Skibe og fik Borgerne i Bergen
og Indbyggerne nordenfjælds til at udruste Galejer og Skyttebaade,
hvilket derpaa ogsaa paabødes det søndentjældske. E. R. var
saaledes i Færd med at gjenoprette den gamle Ordning af
Skibsudrustningen i de norske Skibreder. Begyndelsen var dermed gjort
til Dannelsen af en national norsk Flaade, der kunde være blevet
af Betydning for Fremtiden, hvis man senere havde udviklet
Institutionen videre. Da Svenskerne i 1564 besatte Hærjedalen og
Jæmteland, der fra erobrede hele Thrøndelagen og truede med et
Angreb paa Bergenhus, udrustede E. R. hurtig en Expedition, der
under Anførsel af Erik Munk tilbageerobrede Thrøndelagen og
saaledes reddede Norge fra en stor Fare. Et senere i Aarene 1565
og 1566 paatænkt Indfald i Sverige fra det nordenfjældske blev vel
ikke til noget paa Grund af den uheldige Krigsførelse fra dansk
Side; men da Svenskerne 1567 angrebe det søndenfjældske,
udrustede E. R. atter hurtig en Expedition for at komme Lensmanden
paa Akershus, Christen Munk, til Undsætning og bidrog ikke lidet
til, at Svenskerne bleve fordrevne.
Den haarde Ledingspligt og de Skatter, som E. R. havde
maattet paalægge i Anledning af dette Tog, medens en farlig
Byldepest i et Par Aar havde raset i Bergen og Omegn, medførte
atter stor Modvilje hos Landbefolkningen, der paa et Vaabenting
i Bergen truende forlangte, at E. R. personlig skulde begive sig
ned til Kongen for at søge Lempelser i Ledingspligten. E. R.
maatte føje sig herefter. Under hans Ophold i Danmark bestemtes
da, at en kongl. Kommission skulde sendes til Norge for at søge
at ordne Forholdene og holde Retterting rundt om i hele Landet.
I Avg. 1567 kom E. R. tilbage til Bergen og fik kort efter en
mærkelig Gjæst, Jarlen af Bothwell, der efter sin Flugt fra Skotland
var bleven opsnappet ved Norges Kyst og beskyldtes for Fribytteri.
Han holdtes tilbage i Bergen af E. R. under et Slags Fangenskab
og sendtes der fra til Danmark, for at den danske Regering kunde
tage Bestemmelse om hans Skæbne.
E. R. havde længe længtes tilbage til Danmark, til sine store
danske Godser, til Slægt og Venner. Vel førte han et lille Hof i
Bergen, især i de første Aar; men i Modsætning til de store
Hof- og Adelsfester i Danmark var der dog noget smaaligt i dette
Selskab: de indfødte norske Smaaadelsmænd, Biskoppen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
