- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
221

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Gunde, 1604-75, til Vindinge, Allerup og Boserup, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trods en Indsigelse fra Generalprokurøren Peder Scavenius i
Anledning af de før omtalte Regnskabsantegnelser kom det i Orden;
men han stod uden Midler, tilmed truet med en Række Processer
fra hans Kreditorer. Atter og atter søgte han Regeringen om at faa
sin Pension og sin Fordring betalt og tilmed en kongelig Ladegaard
anvist til Ophold; men hurtig viste det sig, at han ingen Venner
havde. Det tør ikke afvises, at politiske Bevæggrunde her have
gjort sig gjældende. Næppe havde Kongens ikke-danske
Raadgivere glemt ham hans Angreb paa dem, og han hørte tilmed til
dem, som man ved Hoffet, efter Udtryk i en lille Piece om ham,
sigtede for «Paalurelse til forrige Tiders fordærvelige Væsens
Restitution». Han var jo ogsaa en Mand, hvis hele økonomiske
Forhold gav mange Blottelser, og det forværrede kun hans Stilling, at
han i Vinteren 1664, maaske dog af helt uskyldige Grunde, aflagde
Hertugen af Gottorp et Besøg. Da han ud paa Sommeren søgte
et Stipendium hos Kongen for en af sine Sønner, fik han det Svar,
at han kunde henvende sig til Hertugen derom. Han følte sin
Stilling fortvivlet, tilmed da en Højesteretssamling stod for Døren
med talrige Processer. Da slog det Hovedet paa Sømmet for ham,
at han af sin Svoger Rentemester Mogens Friis fik at vide, at
Kongen fordrede hans Afsked som Medlem af Højesteret paa Grund
af hans Stilling som Fallent, og at han derfor burde søge denne.
Følgen blev, at han henvendte sig til den svenske Resident i
Kjøbenhavn og meddelte ham, at han vilde flygte til Sverige og søge
Carl XI’s Protektion, med den ydmygende Tilføjelse, at han
haabede paa Kongens Ædelmod trods det, han for at tjene sin Konge
havde syndet mod den svenske Nation. Hurtig gjorde han Alvor
af sin Beslutning, lod sin Hustru og Døtre rejse i Forvejen og tog
den næste Dag, i den sidste Uge af Juli, paa en Baad til
Helsingborg. Han gjensaa ikke mere Danmark. Ved et Brev til
Rigsraaderne søgte han om Afsked.

Men kun sørgelig blev hans Skæbne. Vel opgav den danske
Regering en fattet Beslutning om at stævne ham for Højesteret,
men de Forsvarsskrifter, han udarbejdede, gjorde intet Indtryk, og
medens han flakkede om i Sverige, fattig og forladt og tiggende om
Hjælp hos svenske Ministre i den mest krybende Tone, gjorde den
svenske Regering ikke noget for ham. Umiddelbart før Frederik
III’s Død anmodede han Kongen om Tilladelse til at vende hjem;
han fik til Svar: jeg kjender ikke den Karl. Saa søgte han –
den tidligere danske Rigsraad og Danmarks Forkæmper – 1670

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:36 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/14/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free