Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Gunde, 1604-75, til Vindinge, Allerup og Boserup, Rigsraad - Rosenkrantz, Henrik Nielsen, -1537, til Bjørnholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formelt om at maatte blive svensk Undersaat med de Ord, at han
«ingen højere Ambition havde end at leve og dø saa god en
svensk Patriot, som jeg nu i 66 Aar har levet en dansk Patriot».
Intet Svar kom. Atter vendte han sig til Danmark, men fik det
Bud fra Christian V, at han ikke havde bedet ham drage bort og
ej heller vilde bede ham komme igjen. Paa ny søgte han svensk
Tjeneste; atter forgjæves. Saa døde han i Helsingborg 1675.
Maanedsskr. Orion II, 54 ff.
C. Bruun, G. R. (1885).
Hist. Tidsskr. 5. R. V, 623 ff.
A. D. Jørgensen, Peter Schumacher Griffenfeld I, 151 ff.
J. A. Fridericia.
Rosenkrantz, Henrik Nielsen, –1537, til Bjørnholm, var
Søn af ndfr. nævnte Niels Eriksen R. til Bjørnholm og Vallø (d. 1516)
og født noget før Aar 1500. I sin Ungdom foretog han store
Rejser og blev 1522 i Jerusalem slaaet til Ridder af den hellige Grav.
Skjern Hovedgaard var han efter sin Moders, Fru Birgitte Olufsdatter
Thotts, Død (1528) i nogle Aar i Besiddelse af tillige med
de dertil liggende Pantelen, Middelsom og Sønderlyng Herreder.
Fra 1530 til sin Død var han Lensmand paa Gulland. Under
Reformationsrøret synes han at være gaaet temmelig skrapt frem mod
Kirker og Klostre i Visby. Han foretog store Udbedringer paa
Slottet, men paalagde ogsaa Indbyggerne haarde Afgifter hertil. I
den kongeløse Tid efter Frederik I’s Død og under Grevefejden
sad han en Tid lang saa godt som uafhængig paa Gulland og
indtog en lignende Stilling som tidligere Ivar Axelsen Thott og
Søren Norby. Han var en heftig Fjende af Lybek og stod tidlig
i Forbindelse med Kong Gustav i Sverige og Hertug Albrecht af
Preussen og skaffede derigjennem sine Venner i Danmark gode
politiske Efterretninger. Han fejdede paa egen Haand med
Lybekkerne, men erklærede ikke at ville afstaa Gulland uden til en
af hele Riget valgt Konge. Derimod udrustede han Skibe til Hjælp
for Lybeks Fjender, saa at Gulland i flere Henseender blev et
vigtigt Punkt under Forberedelsen til Foretagenderne til Søs. Da
den Skaanske Adel i Begyndelsen af 1535 havde sluttet sig til
Hertug Christian (III), der tidligere var hyldet i Jylland, og da
Hertug Christians Tropper stadig havde Fremgang, anerkjendte ogsaa
H. R. ham som Konge og lod Indbyggerne paa Gulland i April 1535
sværge ham Hyldingsed. Paa Gulland holdtes Raadslagninger af
de svenske og danske Admiraler (Peder Skram), inden det store
Søtogt begyndte, hvortil ogsaa H. R. havde sendt Skibe, og som
endte med Sejer over Lybek. – Ogsaa efter Grevefejden beholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
