Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Holger, 1574-1642, til Rosenholm, Rigsraad, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præster og Lærere. Hans politiske Indflydelse og Interesse blev
sikkert aldrig stor. Han deltog i flere Ambassader, saaledes
Forhandlinger med Sverige, Generalstaterne og den gottorpske
Hertug; 1620 repræsenterede han Kongen ved Gustaf Adolfs Bryllup. 4
Gange var Rigens Segl ham paa kortere Tid betroet under
Kanslerens Fravær. Af Betydning blev derimod hans ihærdige Arbejde
for Skolen, Universitetet og Kirken. Han virkede ivrig for
Indførelsen af udvidede Stiftsskoler (Gymnasier), der muliggjorde en
fyldigere Forberedelse til Universitetet og befriede dette for en Del
af dets propædevtiske Byrder. Som «Director» for Odense Gymnasium
(oprettet 1621) viste han baade stor Rundhaandethed for at
sikre dets Existens og Iver for at skaffe det gode Lærerkræfter.
Forfatterne til de nye Skolebøger, der bleve af største Betydning
for Undervisningen her hjemme, stode alle R. nær, og særlig ved
Casp. Bartholins Bøger mærkes hans personlige Medarbejde. Med
stor Iver omfattede H. R. ogsaa Tanken om Oprettelsen af et adeligt
Akademi, der kunde overflødiggjøre eller i alt Fald forhale de
unges Udenlandsrejser og sikre dem en mere moderne, praktisk
Dannelse paa kristelig Grund. Beslutningen om Sorøs Oprettelse
toges ved et Rigsraadsmøde i Odense 1622, der for H. R. var
særlig højtideligt, da han samtidig holdt sin ældste Datters Bryllup
med Christian Thomesen Sehested og havde Kongen, den udvalgte
Prins og Raadet til Gjæster. Den «øverste Tilsynsmand», som
Raadet efter Fundatsen skulde udnævne, blev H. R., og som
«Director» sørgede han for Lærerkræfterne og skaffede saaledes Meursius
her til, der blev Akademiets Lys. Forgjæves søgte han at faa den
berømte Theolog Joh. Gerhard fra Jena til at modtage en
Kaldelse, derimod knyttede han Navne som Clüver, Lauremberg og
siden Ernst til den unge Stiftelse. Ved gjentagne Inspektioner
tilsaa han med Iver Skolens Ledelse, og selv sendte han sine yngre
Sønner der hen.
Ogsaa i Universitetskommisslonen af 1621, hvis Resultat blev
de saakaldte «Novellæ constitutiones», havde H. R. Sæde. Han
udarbejdede et Udkast til en fuldstændig Omordning af det
theologiske Studium, der klart belyste det hidtidiges svage Punkter
og satte Bibelstudiet paa første Plads. Ved det dogmatiske Studium
vil han have Pagtstanken, set under den historiske Naadeførelses
Belysning, lagt til Grund. Maalet kunde dog ikke naas, men
Novellerne lagde ny Vægt paa Exegesen, forbød det gængse
Kontroversrytteri og fordrede Forelæsningerne fremmede, saa at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
