Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Holger Ottesen, 1517-75, til Boller og Rosenvold, Statholder i Nørrejylland og Marsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar har han Del, snart indenlands, navnlig i Jylland, hvor han
havde meget at gjøre med de Rustninger, man af og til traf af
Frygt for Troppesamlinger i Nordtyskland, dels udenlands, til
diplomatiske eller repræsentative Sendelser. Bekjendtest er i denne
Henseende et fyrsteligt Bryllup i Wismar, hvor han og Otte Krumpen
repræsenterede Kongen, men forbitrede brøde op, fordi Kongen af
Polens Sendebud som Fordanser var blevet foretrukket for dem,
der dog repræsenterede et ældre Rige end Polen.
Var H. R. saaledes allerede i Christian III’s Tid en højt
anset og meget brugt Mand, saa stod han dog i et endnu fortroligere
Forhold til den følgende Konge, den unge, livsglade Frederik II.
H. R. synes endogsaa atter i nogen Tid at være traadt i
Hoftjeneste hos den unge Konge. Dertil kom ogsaa, at hans eget
Hjem paa Bygholm i nogen Tid havde været opløst; hans unge
Hustru, Mette Krognos, var død af en pestagtig Sygdom 26. Sept.
1558; 2 Døtre, han havde haft med hende, vare døde før Moderen,
saa Hjemmet nu stod øde. Paa Ditmarskertoget kort efter (1559)
var H. R. en af de 3 Krigskommissærer, der skulde have Opsyn
med Sagernes Ledelse, især med Provianteringen og Pengemidlerne
osv. Ligeledes havde han Plads i det af de høje Officerer
bestaaende Krigsraad, der i Forening med Joh. Rantzau skulde have den
øverste militære Ledelse. I Ut Kirke ved Boller har H. R. ogsaa
ladet opsætte en Mindetavle om hele Toget. Ved Kongens
paafølgende Kroning bar H. R. i den store Kroningsprocession
Rigsæblet, men afslog, ligesom saa mange andre af de første
Adelsmænd, at modtage Ridderværdigheden; Grunden antages at have
været religiøse Betænkeligheder ved som Protestant at aflægge
Riddereden. Endnu inderligere blev Forholdet til den unge Konge,
da denne (1560) omdannede det gamle Øm (Em) Kloster til et
kongeligt Slot, Emborg, og forlenede det til H. R., som Aaret
efter tillige forlenedes med Skanderborg Slot med de dertil
liggende 10 Herreder. Da ogsaa V6r Kloster blev lagt under
Bygholm, havde H. R. saaledes næsten hele denne Egn under sig.
Glade Fester holdtes paa Emborg og Skanderborg, som blev
Kongens Yndlingsopholdssted. 1562 ledsagede H. R. Kongen til
Hamborg i Anledning af Stridigheder med denne Stad. Det Rygte
udbredte sig imidlertid, at Kongen i Vrede skulde have stukket H. R.
ihjel, fordi han havde fraraadet Hamborgs Belejring; har der været
nogen Strid i den Anledning mellem den unge, opbrusende Fyrste
og hans ældre Ven, har den i alt Fald ikke efterladt sig Mærker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
