Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosenkrantz, Iver, 1674-1745, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rejse 1708-9 som Hofmarskal. De Forhold, der førte til, at Frederik
IV kastede sig ind i den store nordiske Krig (1709), kaldte atter
R. til diplomatisk Virksomhed. Han sluttede i Sept. 1709 et
Forsvarsforbund imellem Danmark og Biskoppen af Münster, og
derefter underhandlede han med Sømagterne, hvad der var Begyndelsen
til, at han i flere Aar (indtil 1714) var Statsafsending i England.
Derpaa nævnes han som Deltager i Fredskongressen i Brunsvig, der
dog blev betydningsløs. Der knytter sig ikke Træk af særlig
Vigtighed til hans diplomatiske Virksomhed; men naar man ser ham
blive saa stærkt brugt paa dette Omraade, tyder det paa, at han
har gjældt for at være dygtig dertil.
Imidlertid var han allerede 1709 bleven udnævnt til Amtmand
i Kjøbenhavns Amt, en Stilling, som Forholdene dog hidtil havde
gjort det umuligt for ham at give sig af med. Fra Aaret 1716
derimod kunde han overtage den, og han fik tillige i dette Aar
Sæde i Politi- og Kommercekollegiet, hvor han kom til at virke
som Formand indtil 1723. I Aaret 1709 var han bleven Ridder af
Danebrog, 1717 fik han Gehejmeraadstitel. Men nu i 1723 indtraf
der en Forandring i hans Stilling, der ganske sikkert ikke var
efter hans Hoved; han blev (30. Avg.) gjort til Stiftamtmand i
Viborg. Den Bortfjærnelse fra Kjøbenhavn og fra Centralstyrelsen,
der var en Følge heraf, var aabenbart en Virkning af det
lidenskabelige Had til den gamle danske Adel, der netop paa denne
Tid kulminerede hos Kongen og faa Maaneder i Forvejen havde
faaet Udtryk ved hans bekjendte Regeringsregler for hans Søn,
hvor han advarer imod at bruge Mænd af denne Stand i høje
Embeder. R.s Virksomhed var nu i en Række Aar begrænset til,
hvad der vedrørte en afsides jysk Egn; men den kunde have sin
Betydning ved det Kjendskab, han her vandt til Forholdene fjærnt
fra Hovedstaden. Medens han aabenbart i denne Tid maa
opfattes som lidet i Naade hos Kongen, bevarede han det
Venskabsforhold til Kongens Søskende, Prins Carl og Prinsesse Sophie
Hedevig, der allerede var blevet grundet ved hans Stilling en Del Aar
tilbage som Kammerjunker hos Prinsessen. Efter at han først havde
været gift med en Datter af Frederik Gersdorff (V, 619), Birte,
der var død 1719 uden at have født ham Børn, havde han i Aaret
1721 ægtet Charlotte Amalie Skeel, der var Datter af Christen S.
til Vallø og Søsterdatter af Brødrene Christian Ludvig og Carl
Adolf v. Plessen (s. om dem XIII, 148 og 144), og det nære Forhold,
hvori han derved kom til disse Mænd, blev endnu nøjere ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
